Socialforsorg

Hvide løgne

Det ligner fordrejning, når Mangfoldighedsnetværket hævder at have påvist, at det i langt de fleste kommuner er muligt at bestille en hvid, dansk hjemmehjælper

Goddag, mit navn er Pernille Nielsen. Sådan præsenterer en ung kvinde sig over for hjemmepleje-medarbejdere i otte kommuner, da hun henvender sig i slutningen af sidste år. Med uskyldig stemmeføring vil Pernille Nielsen bare lige spørge lidt til, om det mon er muligt, at farmor eller morfar kan blive ved med at have en hvid dansker som hjemmehjælper, når hun eller han nu snart skal flytte. I virkeligheden er Pernille Nielsen repræsentant for Mangfoldighedsnetværket - et netværk af sygeplejersker med anden etnisk baggrund under Dansk Sygeplejeråd. Formålet er at fremprovokere udtalelser, som kan påvise, at den lille racisme og forskelsbehandling trives ude i kommunerne. At det er muligt at bestille en hvid hjemmehjælper. En undersøgelse viser... 10. december brager historien ud i de danske medier, hvor blandt andre TV-2 fortæller: "I syv ud af otte kommuner er det muligt at ringe og få kommunen til at sende en hvid hjemmehjælper ud til borgeren. Det viser en rundringning, som Mangfoldighedsnetværket har lavet". Mangfoldighedsnetsværkets formand Özlem Cekic, der er ansvarlig for undersøgelsen, er også på banen og konkluderer blandt andet: - Undersøgelsen viser, at diskrimination på baggrund af etnisk tilhørsforhold er mere udbredt i sundhedsvæsnet, end man hidtil har regnet med. Özlem Cekic fortæller videre, at det fremgår af undersøgelsen, at man de fleste steder er positive over for ønsket om ikke at sende en indvandrer, selv om det er en klar overtrædelse af lovgivningen at imødekomme et sådant krav, som hun påpeger. På den sorte liste Aalborg Kommune havner på den sorte liste, fordi en medarbejder har lovet hvid hjemmehjælp til Pernille Nielsens farmor. I dag kan NORDJYSKE Medier påvise, at Mangfoldighedsnetværket har et problem. Et troværdighedsproblem. Medarbejderen, som i det følgende hedder ÅK, lover ikke hvid hjemmehjælp til farmor og optræder i øvrigt alt andet end småracistisk og diskriminerende i samtalen med Pernille Nielsen, PN. ÅK: Altså, alle dem, der er her i Danmark, er jo danskere... PN: Ja... ÅK: Det er min holdning til tingene. PN:Okay, altså I kan ikke... ÅK: Vi sender jo ikke nogen ud, som ikke er uddannet heller. På pædagogisk vis forsøger ÅK at forklare kvinden, hvad hun nok bør indse. ÅK: Ja, altså jeg vil ikke love noget 100 procent. Det vil jeg ikke gøre, fordi det er jo fremtiden, at der er mange, der kommer ind og tager uddannelsen, som har boet her i Danmark i mange, mange år. Nogle af dem er jo også født og opvokset her. Og hvis man har over 100 brugere, så kan man altså ikke...så vil jeg have svært ved at kunne styre det og sige, at dér må komme én, der er herfra og skal være hvid - for jeg kan forestille mig, at det er sådan noget, du taler om. PN:Ja, ja det er det. ÅK: Ja, men jeg kan ikke love noget 100 procent. Så skal du ikke sige, at jeg har gjort for meget. Ingen løfter I samtalen fortsætter Pernille Nielsen med at bore i spørgsmålet. Blandt andet ved at dreje spørgsmålet til, om svaret omvendt kan forstås på den måde, at den kommunale medarbejder ikke vil udelukke, at det kan lade sig gøre. Den kommunale medarbejder holder dog fast: ÅK: Altså, som jeg siger til dig. Jeg kan ikke love noget. Så absolut ikke! Medarbejderen understreger samtidig, at hun ikke kan se ind i fremtiden. ÅK: ...når dine forældre flytter herover, så er de her jo også nogle år fremad. Og jeg kan både få elever, og det kan dine forældre også komme ud for, at de skal have elever og sådan noget, og der kan jeg jo ikke sige, hvad farve de har. Det kan jeg ikke. Jeg vil ikke love noget 100 procent. Jeg har aldrig nogensinde fået det spørgsmål før. Den kommunale medarbejder giver til gengæld Pernille Nielsen dette løfte: ÅK: ...jeg ved, at de borgere, vi passer, de bliver passet med omsorg og kærlighed, og det vil også gælde dine forældre, når de flytter herover. På dette grundlag drager Mangfoldighedsnetværket konklusionen: Man kan bestille hvid hjemmehjælp i Aalborg, som dermed diskriminerer medarbejdere med anden etnisk baggrund. - Det holder ikke Advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, Ret & Råd i Aalborg, har gennemgået Mangfoldighedsnetværkets dokumentation vedrørende Aalborg såvel som de øvrige kommuner. Han konkluderer, at der i samtalerne ikke er belæg for at konkludere, at man kan bestille hvid hjemmehjælp i syv ud af de otte kommuner, som man har spurgt. Efter hans opfattelse, er der tale om kommunale medarbejdere, som går ind i en naturlig dialog med en borger, som henvender sig. - Det generelle indtryk, man får, er, at der er tale om nogle flinke kommunale medarbejdere, der snakker folk lidt efter munden og hælder lidt vand ud af ørerne, da de bliver præsenteret for det her ønske om at få sendt en hvid hjemmehjælp ud, siger Ole Nepper-Christensen. Aalborg-advokatens vurdering er, at hverken medarbejderen i Aalborg eller de andre steder gør sig skyldig i diskrimination eller forskelsbehandling. - Der er intet af det her, hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med lovgivningen. Nogle går lidt længere end andre i dialogen med borgeren, men der er ikke noget af det, der vil kunne bruges til noget i en retssag. Ikke det, der ligner. Klar instruks Formanden for Forbundet af Offentligt ansatte Dennis Kristensen føler sig heller ikke helt overbevist af undersøgelsens samtaler. - Jeg synes ikke, at samtalerne, når nu man ser dem skrevet ned, viser, at man ville kunne få hvid hjemmehjælp efter bestilling i syv af otte kommuner, siger Dennis Kristensen og tilføjer: - Til gengæld viser de, at der er syv ud af de otte kommuner, som ikke afviser at ville gøre det, og som signalerer en vis imødekommenhed og efterlader den falske pårørende tilbage med en oplevelse af, at det her kan nok godt lade sig gøre. Og det er i virkeligheden det, jeg mangler i de samtaler, at de burde være sluttet af med en tilkendegivelse om, at det villle ikke være lovligt for kommunen at imødekomme sådan et ønske. Efter FOA-formandens opfattelse har de kommunale medarbejdere generelt klaret situationen udmærket. - Min første reaktion er, at jeg faktisk er glad for at se den måde, som medarbejderne har reageret på. Det er en måde, hvor man prøver på at udvise servicemindedhed og vilje til at imødekomme ønsker fra de enkelte borgere. Der er kun en enkelt af dem der er blevet ringet op, som sådan er helt klar i mælet på, at man ikke må diskriminere, men grundlæggende synes jeg faktisk at medarbejderne har håndteret det rimeligt godt, siger Dennis Kristensen. Han mener, at amter og kommuner bør formulere en politik på området og give medarbejderne en klar instruks om, hvordan man skal håndtere forespørgsler af denne karakter. Mangfoldighedsnetværkets formand Özlem Cekic, der har ansvaret for undersøgelsen ønsker ikke at kommentere sagen. Komplet udskrift af Mangfoldighedsnetværkets samtaler med kommunale medarbejdere er tilgængelig på www.nordjyske.dk