Hvide pletter gøres hvidere

SKÆVVRIDNING:Hvordan de hvide pletter bliver endnu hvidere - det sker ved grundig udvaskning og effektiv skævvridning! Nej, dette er ikke en annonce for vaskepulver, men en sørgelig konstatering af endnu et grelt eksempel på skævvridning af Danmark. Kunstrådets musikudvalg har i oktober 2008 frataget Det Jyske Ensemble deres statsstøtte med udgangen af 2010, hvilket i realiteten betyder en nedlæggelse, hvis ikke der gribes ind fra anden side, hvilket er tvivlsomt med de forhold, man byder kommunerne for tiden. Planen er, at Ensemble Midt Vest skal overtage de musikalske forpligtelser i hele området fra Esbjerg til Hanstholm. Udtrykket skævvridning begrunder jeg med, at der dermed (igen) flyttes penge fra land til by, fra vest til øst. Mindst fem mio. kr. flyttes til Århus- og Randers-området, hvor 100 musikere skal spille for 661.000 indbyggere, der har masser af andre kulturtilbud, medens tilbage er 10 musikere til at spille for en halv million midt- og vestjyder og samtidig være rygrad i en hel række aktiviteter, hvoraf jeg her skal nævne nogle få: * Undervisning på højt niveau både af enkelt-elever og mindre og større ensembler, sågar et amatørsymfoniorkester. * Pædagogiske skolekoncerter, hvor eleverne gennem en hel dags arbejde deltager aktivt i såvel forarbejde som indøvning og opførelse – en meget, meget populær virksomhed, som i høj grad underbygger ”den musikalske fødekæde” dvs. giver også de tyndere befolkede dele af landet muligheder for at kunne inspirere og levere unge mennesker til videre uddannelser ved musikskolerne, disses overbygninger samt endelig konservatorierne. ”De hvide pletter” hentyder til, at ensemblet fra starten havde som en del af sin målsætning at spille i de tyndt befolkede egne, hvor klassisk musik i levende udgave er en mangelvare. Ensemblet har frygtløst spillet på så eksotiske steder som ”Æ Redningshus” i Klitmøller, Kommunekontorets kantine i Durup og mange andre ydmyge steder, hvor den klassiske musik ellers aldrig var nået ud. Og altid med smittende engagement, indforstået jysk lune kombineret med høj faglig standard. Vi, der bor i Thy, er vant til at køre langt efter kulturtilbud eller være på pletten, når teaterturnéerne kommer til byen. Men det er ”bar’ dejlig” en gang imellem at få besøg af ”vores egne musikere” i vor egen landsdel. Vi skal køre otte km for at hente en pakke på et ”posthus”, og nedskæringerne i vores kollektive trafik tvinger de fleste familier til at have mindst én bil. (Sådanne ting støtter vi i u-landene og kalder det nødvendig infrastruktur.) De unge skal køre 20-30 km frem og tilbage hver dag for at få en ungdomsuddannelse og lige så langt, hvis de vil gå på musikskole. Er der så noget at sige til, at folk vægrer sig ved at flytte til Midt- og Vestjylland?