Hvidevarer stjålet påny

Brønderslev 6. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: I skolefritidsordningen Hedegården på Hedegårdsskolen i Brønderslev er man grundigt trætte af tyveknægte. For tredje gang inden for et par uger skal leder af Hedegården, Dorte Svendsen, ud for at købe nyt inventar til den ny institution, der åbnede i slutningen af august. For to uger siden blev stjålet en industriopvaskemaskine og flere andre hvidevarer få timer efter at de var stillet op. Natten til torsdag var der igen indbrud. Der er stjålet EN Siemens industriopvaskemaskine fyldt med porcelæn samt et komfur med keramisk kogeplade. Opvaskemaskinen koster ca. 18.000 kr. og komfuret ca. 6000 kr. Der er kastet et betondæksel gennem en rude, og dækslet har ødelagt et varmeskab.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...