Hvidovre gør klar til klimatopmødet

{ KØBENHAVN: Borgere i Hvidovre vil vise deltagerne i det store klimatopmøde i Bella Center i 2009 et udstillingsvindue med det bedste, Danmark kan præstere inden for miljøvenlig energi. Det nystiftede Hvidovre Vindmøllelaug I/S forbereder sammen med DONG Energy at opstille tre store vindmøller på Avedøre Holme syd for København. DONG Energy står for projektering, finansiering og opførelse af møllerne, hvorefter medlemmerne af møllelavet får mulighed for at erhverve én af møllerne eller en tredjedel af projektet. Hvis ikke møllerne kan placeres på land, vil de blive opstillet i vandet umiddelbart nær Avedøre Holme. /ritzau/