Hvidvaskjægere får 20 indberetninger dagligt om coronasnyd

Hvidvasksekretariat ser flest kriminelle i indberetninger om snyd med hjælpepakker. Også andre fristes dog.

Hvidvasksekretariatet hører under Bagmandspolitiet, der egentlig hedder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik). (Arkivfoto.)

Hvidvasksekretariatet hører under Bagmandspolitiet, der egentlig hedder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik). (Arkivfoto.)

KØBENHAVN:Hver dag tikker der nye sager ind hos Hvidvasksekretariatet, hvor banker og revisorer mistænker, at en person eller en virksomhed svindler med coronahjælpepakker.

I årets tre første måneder fik hvidvaskjægerne identificeret og behandlet 1066 indberetninger om mulig snyd med de statslige hjælpepakker.

- Antallet af underretninger, vi modtager hver dag, ligger nogenlunde stabilt på omkring 20, siger Jørgen Andersen, vicepolitiinspektør og afdelingsleder i Hvidvasksekretariatet, der hører under Bagmandspolitiet (Søik).

- Når de kommer ind til os, så kvalitetssikrer vi dem. Vi tjekker altså, om mistankegrundlaget understøtter den mistanke, der er rejst i underretningen, siger han.

Er den det, bliver sagen sendt videre til Erhvervsstyrelsen eller Slots- og Kulturstyrelsen, der eftertjekker sagen.

Det sker for omkring halvdelen af de indberetninger, Hvidvasksekretariatet får.

De resterende indberetninger bliver næsten alle givet videre til Skattestyrelsen, fordi de viser sig at omhandle mulig moms- og skattesnyd, men altså ikke svindel med coronahjælp.

Ifølge Jørgen Andersen er det kun få procent af sagerne, hvor hvidvaskjægerne ikke kan vise, at der sandsynligvis er tale om svindel.

De, der snyder, er ifølge vicepolitiinspektøren ofte kendt i forvejen.

- Når man stiller en honningkrukke ind på bordet med rigtig mange milliarder, så er der nogle af dem, som i forvejen begår økonomisk kriminalitet, som forsøger at udnytte de nye ordninger.

- De udnytter de netværk og de selskabskonstruktioner, de har i forvejen.

- Men vi kan også konstatere, at der er kommet nogle nye borgere på banen, som har ladet sig friste og forsøger uberettiget at få midler fra kompensationsordningerne, siger han.

Det er i langt overvejende grad ordningen med lønkompensation, som folk forsøger at snyde med. Eksempelvis ved at oprette fiktive selskaber eller opdigte medarbejdere.

- Det er ret klassisk, at man forsøger at overbevise myndighederne om, at man pludselig har lønudgifter i sin virksomhed, selv om man i mange år ikke har haft lønudbetalinger fra firmaets konto. Det er klart, at det selvfølgelig er forholdsvist nemt at opdage, siger Jørgen Andersen.

Der er blevet afsagt flere domme i sager om svindel med hjælpepakker.

Senest blev tre mænd i Retten i Glostrup tirsdag idømt mellem to et halvt og tre års fængsel for uberettiget at have søgt lønkompensation til 26 ansatte i to rengøringsselskaber.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden