Hvileregler truer snerydning

{ KØBENHAVN: Sneen - hvis den måtte komme - kan blive liggende på de danske veje, såfremt chaufførerne skal overholde reglerne for køre- og hviletid. Det er ifølge transportbranchen konsekvensen af, at rigspolitiet har valgt at håndhæve en ny fortolkning af hvilereglerne. For nu skal en lastbilchauffør holde sit ugehvil efter seks arbejdsdage, selv om der er brug for ham bag rattet på sneploven. Det har fået brancheorganisationerne HTS og ITD til at rette en henvendelse til justitsminister Lene Espersen (K) med en appel om at suspendere reglerne, så vejene bliver farbare, hvis vinteren sætter ind. Vognmændenes brancheforening DTL forsøger at finde en løsning på problemet ved at forhandle med Vejdirektoratet./ritzau/