Skolelukninger

Hvilke erfaringer har man gjort i Hadsund?

Høringssvar

Lars Hedelund, udviklingskonsulent i HK. Fra skolepolitisk hold er det slået fast, at målet med hele processen er at skabe en folkeskole i Verdensklasse! Dejligt mål at have. Derfor er det også vigtigt at forholde sig til de parametre, der skal lægges til grund for de overvejelser og de undersøgelser, der skal være med til at kaste lys over mulighederne, de allerede gennemførte tiltag, og samtidigt sikre, at det ikke bliver det økonomiske aspekt, der bliver styrende i processen, men netop dét fokus, at Mariagerfjord Kommune har meldt ud, at målet er en folkeskole i verdensklasse. Hverken mere eller mindre. De ord forpligter. Andre politiske statement sagt i processen forpligter også. Derfor skal det sikres, at det politiske statement, der er givet i procesopstarten om, at vi ikke kan indhente konklusioner og færdige løsninger fra andre steder i landet, hvor der er truffet skolepolitiske løsninger og foretaget prioriteringer, bør yde tilstrækkelig retfærdighed, da forhold andre stedet i landet næppe er 100 % sammenlignelige med Mariagerfjord kommunes historik hverken i befolkningsmæssige eller geografiske forhold og tidligere i forhold til tidligere politiske prioriteringer. Derfor bør der effektvurderes på de tiltag der er sket (i retning af de løsningsmodeller, der er skitseret som mulige (og nogle pt. måske utænkte?) og indsamle data fra f.eks. gl. Hadsund Kommune og andre steder omkring direkte og indirekte effekter af den centralisering på skoleområdet, som politikerne i den kommune gennemførte. Hvis der ikke gennemføres undersøgelser, vil beslutninger skulle gennemføres på noget vi tror-grundlag - og er det rimeligt, når målet er en skole i verdensklasse - bør beslutningsgrundlaget som ikke være faktuelt? Det vil derfor være relevant at undersøge: Hvilke erfaringer har man gjort sig i Hadsund kommune, da man lukkede de små skoler? Hvordan har man målt på, at ungerne har lært mere? Er standpunktskaraktererne blevet bedre? Hvordan går det med mobningen? - er der mere eller mindre? Hvordan er det gået med den enkelte elevs oplevelse af tryghed i hverdagen - en tryghed, der er fundamentet for muligheden og evnen til at tilegne sig læring? Er der kommet mindre fravær blandt eleverne? Er der kommet mindre fravær hos lærerne? Er der større eller mindre personaleomsætning i lærerstaben? (Mads Hermansens pointe var, at lærernes engagement var den absolut suverænt største og udslagsgivende faktor omkring det at eleven tilegnede sig læring) Hvilke personalepolitiske nyansættelser er der sket efter centraliseringen - og er disse styret af en nødvendighed, der ser skabt ved centraliseringen - altså hvad er der nødvendigvis kompenseret for og med efter centraliseringen? Omkring de områdemæssige eftervirkninger af skolelukninger er det vigtigt at undersøge: Udviklingen af landsbylivet efter skolelukningen med fokus på konsekvenserne. Er der sket vækst i idrætslivet - eller fald? Er der sket byudvikling i (lands) byerne ifm. skolelukninger? Er der sket ændringer i borgerprofilerne ifm. skolelukninger - fraflytninger af nogle profiler - tilflytning af andre? Er der stigning eller fald i belastningen af det sociale område efter skolelukninger eller er der fald? Hvordan er det med udbuddet af f.eks. dagligvarebutikker mv. efter en skolelukning - og hvordan er omsætningen i butikkerne efter ændringen? Der er rigtigt mange undersøgelser der skal gennemføres førend der er fakta-grundlag nok til at træffe kvalificerede beslutninger der ikke bare træffes på et økonomisk grundlag. Jeg vil gerne rose politikerne for ikke at ville træffe beslutninger på et økonomisk grundlag. Lad nu også dette ses gennem det undersøgelsesarbejde, der skal ske i nærmeste fremtid. Jeg glæder mig til at høre nærmere. Der er mange spørgsmål i processen, som fortjener et ærligt svar.