Hvilken forskelsbehandling

SPORT:Om få måneder er der gratis sport til flygtningebørn, foruden transportudgifter, forplejning osv. To mio. er afsat til formålet - indtil videre. Det er en forskelsbehandling, der er til at tage og føle på. Jeg er overbevist om, at mange lavtlønnede og enlige mødre på bistand har svært ved at få råd til at sende deres børn til sportsklubber. Det er jo ikke kun kontingent, der skal betales. Det er også dyrt tøj og fodtøj m.m. Men deres børn skal ikke forvente nogen hjælp. Det er rystende, hvad skatteyderne tvinges til at betale i forbindelse med indvandringen. Og så er det i øvrigt tankevækkende, at disse fremmede børn foretrækker kampsport, som oplyst i NORDJYSKE 5.2.