EMNER

Hvilken mistillid til danske vælgere

KRØNIKEN-KRITIK:I en tid, som ellers mest er kendetegnet ved fragmentariske og hurtigt skiftende indtryk og input fra medierne, og hvor seertal til diverse mere eller mindre ligegyldige reality-shows støt og roligt falder og falder, og hvor pladebranchen på det nærmeste er gået i koma, alt imedens salgstallene også indenfor denne branche nærmest er i frit fald, så er det befriende, at det gamle koryfæ Kim Larsen atter brager derud af med udsolgte koncerter og sælger plader i hundredetusindevis. Samtidig fortsætter DR's nye satsning "Krøniken" med at henrykke næsten 2,5 millioner danskere til fjernsynsapparatet søndag efter søndag. Det er egentlig tankevækkende, at i en tid, hvor middelmådigheden og ligegyldigheden ellers har stået i kø for at beslaglægge den bedste sendetid, og hvor silikonebrysterne er blevet større og større i kulturindustriens desperate forsøg på at tækkes et troløst publikum, at det da er en ældre grånende gavflab der sælger alle pladerne, og at det er en tv-serie om 1950'ernes Danmark, der tiltrækker alle seerne. Og dog, måske er det slet ikke så underligt endda. På samme måde som med "Krøniken", så tror jeg at Kim Larsens pludselige "genopståen" og kæmpemæssige succes, har at gøre med et behov i tiden for at søge sammen om det man lidt floskelagtigt vel kunne kalde noget "typisk dansk". Både Larsen og "Krøniken" fremstår på en befriende måde som anakronismer i tiden. Som "Matador" i sin tid giver netop "Krøniken" os alle sammen en glimrende mulighed for at finde sammenhæng i tilværelsen og frem for alt, at skabe en fælles forståelse af familien Danmarks historie og identitet. Ofte tales der jo om, at unge og ældre ikke forstår hinanden i dag. "Krøniken" kan med sin fremragende skildring af datidens Danmark, som jo ikke ligger så mange år tilbage endda, være med til at genoplive fortællingen, ikke blot om Danmark, men også den lokale fortælling, familiens fortælling. 1950'erne er jo ikke længere tid siden, end at rigtig mange voksne i dag kan huske den tid, og vil kunne fortælle de yngre generationer om, hvordan det var dengang. Jeg tror der er mange, der som jeg, vil kende til forældres og bedsteforældres ofte gribende fortællinger fra egen ungdom. På denne måde kan serien være med til at knytte bånd gennem selvoplevelse til en tidligere historisk periode. Gennem sådanne lokale og familiemæssige fortællinger, vil de yngre generationer således med sikkerhed også opdage, at det Danmark som skildres i "Krøniken" ikke nødvendigvis er den eneste sande og endegyldige sandhed om Danmark i 1950"erne. Denne vinkel synes jeg mange kritikere glemmer at tage i betragtning, når de f.eks. her i avisen lader deres bekymring om "Krønikens" eventuelle realpolitiske konsekvenser få frit løb. F.eks. skriver cand.mag. Kaj Arildsen (25.1.) at; "begribeligvis kan serien som sådan ikke alene gøre Lykketoft til statsminister, men den kan på en anden måde end de skingre nyhedsindslag (…) medvirke til at give den yngste generation af vælgere et indtryk af socialdemokraterne som fremskridtets og det retfærdiges evige fortalere overfor "de sorte", reaktionære – altså den nuværende regering og dens forgænger, VK-regeringen Eriksen 1950-53". Dette synes jeg i betænkelig grad er udtryk for mistillid til seerne i al almindelighed og de yngste generationer i særdeleshed. Tror Kaj Arildsen i ramme alvor, at Palle From i serien som heroisk og storsindet DSU'er eller den imødekommende Jens Otto Krag, indirekte kan gøre Mogens Lykketoft til statsminister? Som Valgforskeren Lars Bille fra Københavns Universitet har udtalt, så må man sige, at; "debatten om "Krønikens" påvirkningskraft er baseret på rent gætteri". Naturligvis er "Krøniken" i en eller anden forstand med til at forme en historieoplevelse, men hvorvidt en sådan historieoplevelse vil omsættes i vælgeradfærd stiller jeg mig særdeles tvivlende overfor. Jeg synes, at Arildsen med sit indlæg udviser en afgrundsdyb mistillid til danskerne som selvstændigt tænkende mennesker. Hvorvidt Lykketoft eller Anders Fogh bliver statsminister efter det kommende valg tror jeg afhænger af helt andre, og mere realpolitiske ting, end hvordan Socialdemokratiet og Venstre fremstilles i en tv-serie på DR. Selv er jeg da f.eks. endnu ikke blevet socialdemokrat af at se "Krøniken" – eller af at gå til Kim Larsen-koncert for den sags skyld. For øvrigt udtalte statsministeren forleden på sit ugentlige pressemøde, at han da for øvrigt også troligt følger med i "Krøniken" hver søndag – og ja, han er jo heller ikke socialdemokrat.