Hvilsom: Det betyder sindssygt meget

Mads Hvilsom viste fredag aften, at han stadig er brandvarm

Billeder fra DS Arena fredag aften.Hobro IK møder Esbjerg Fb.Foto: Martin Damgård

Billeder fra DS Arena fredag aften.Hobro IK møder Esbjerg Fb.Foto: Martin Damgård

HOBRO:To mål i sidste weekend og en enkelt pind fredag aften. Det er status for Mads Hvilsoms seneste uges tid i Hobro-trøjen.

I samme uge er det kommet frem, at udenlandske klubber har målskytten i søgelyset, og med pragtmålet fredag aften mod Esbjerg har klubberne ikke haft grund til at droppe interessen for spilleren.

- Jeg ved desværre ikke, at der er så mange, der kigger på mig. Jeg forholder mig bare til at spille i Hobro, og så må vi se, hvad der sker. Jeg holder ikke så meget styr på, hvem der er at kigge, og hvem der ikke er. Det tager min agent og alle de andre sig af. Jeg prøver bare at levere den bedste præstation hver gang, siger Hvilsom.

At han nu har lavet tre mål på en uge og 13 mål hidtil i sæsonen, er ifølge ham, ikke kun hans egen fortjeneste.

- Det skyldes holdets succes. Jeg ridder med på de takter, holdet har vist i foråret. Det er rigtig dejligt at være med til. Jeg nyder selvfølgelig også selv at være afgørende og skaffe point, siger han.

Fredag aften sikrede han og holdkammeraterne sig tre point. Det betyder, at himmerlændingene overtager sjettepladsen fra AaB.

- Det betyder sindssygt meget. Vi går et rigtig svært program i møde nu her, så det er dejligt at få tre point igen, og at fejre det her med gutterne er vildt fedt, siger Hvilsom.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.