HOBRO:Det er nok den af de potentielt nye spillere, der har haft højest prioritet hos Hobro at lande her i sommerpausen - den 19-årige FC Midtjylland-angriber Mads Hvilsom.
Hobro er i disse timer i venteposition til at overtage stortalentet på en lejeaftale for resten af sæsonen.
- Sogndal oppe i Norge vil gerne have ham også, og de står forrest i køen. Men der er vist nogle problemer med noget økonomi og moms, så vi får svar på i dag, om vi får Mads Hvilsom. Kommer han ikke til Norge, spiller han for Hobro, siger Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen.
Mads Hvilsom scorede i sidste runde sit første Superligamål for FC Midtjylland, da han reddede klubben 2-2 i Horsens, men da FC Midtjylland i dag hentede Morten Duncan Rasmussen, er der for langt til spilletid for den 19-årige hos ulvene. Derfor er det planlagt, at Mads Hvilsom skal lejes ud.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.