Hvin på kælke- bakken og varm kaffe over bålet

Naturvidenskab 30. december 2004 05:00

KLIM: Hellere en frostklar blå himmel over et hvidt landskab end plusgrader og gråvejr med regn og blæst. Sådan har de fleste det nok i denne tid, i hvert fald børnene, der i det fine vintervejr i går stimlede til Klim Bjerg og egnens andre kælkebakker. Klim Bjerg bruges af børn fra et stort område, for der er et stykke vej til andre egnede bakker. Med sig havde børnene alt fra plasticsække til styrbare slæder, og mens ungerne hujede og hvinede på bakken, kunne de voksne for foden af bakken lune sig på en kop kaffe i vintersolen. En venlig nabo til kælkebakken på Klim Bjergs østside lavede nemlig kaffe til alle over bål i en tønde, mens nye biler med børn og kælke kom til. Og forældrene stod lige så stille og nød kaffen, solen og de nye vitaminer til hovedet, det giver at være ude mellem hvidklædte bakker og marker, ikke mindst oven på julens frokostborde. For børnene var det om at benytte sig af chancen til en kælketur. Omslaget til tø og regn truede forude, og der er ikke udsigt til ny sne og flere kælketure foreløbig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...