Hvirvelvinden fra Sofievej

Hvori vi møder den påstand, at moderne mennesker tager alting for nært

FREDERIKSHAVN:På Sofievej bor en hvirvelvind, der både taler meget og har mange projekter i gang. Da Sæbybanen blev nedlagt i 1962, var Henrik otte år, og pludselig blev verdenen meget større. På grund af de hyppige tog, der drønede forbi, blev børnene holdt i stram snor, men efter 62 fik Henrik og vennerne lov til at strejfe rundt – også på den anden side af banen, der før var forbudt område. Allerede før han blev konfirmeret, købte han for egne penge det første bind af Politikens Danmarkshistorie, og på den måde fik drengen vist omverdenen, at han havde en stor trang til at lære historien og rødderne at kende. I samme alder lærte Henrik Melchiorsen også at bruge et fotoapparat. Han elskede at snuse rundt i kvarteret og skyde løs, og det er der kommet mange fotos ud af, som fortæller et stykke lokalhistorie og som derfor er til stor gavn for eftertiden. - Det er vigtigt at vide, hvor man kommer fra, og hvorfor vi er her i dag, siger Henrik Melchiorsen, der gerne forlader et emne til fordel for et andet, for der er faktisk rigtig meget at fortælle om i det her liv. Familien bor i et dejligt hus med udsigt til havn og hav. Henrik Melchiorsen arbejder som taxavognmand og har fem mand ansat. Som ung mand havde han for meget krudt i røven til at kunne sidde stille, så nogen egentlig uddannelse fik han aldrig. Men der har altid været masser af gode oplevelser. Han fik arbejde som tjener først på Sessan, senere på Molslinien, og Henrik Melchiorsen har også arbejdet på en række værtshuse i Frederikshavn. Senere blev han taxachauffør, fik familie, han faldt sådan lidt til ro, som man siger – lige indtil for otte år siden, hvor der pludselig kom ekstra dynamik ind i familien. - Det gik helt af sig selv og forløb meget naturligt. Det var som om, at verdenen skulle udvides en anelse, og næsten samtidig kom jeg ind i bestyrelsen i både Bangsbostrand Skole og Bangsbo Museum, fortæller Henrik Melchiorsen. Interessen for historien hænger ved som voksen, og han har en fotografisk hukommelse, når det gælder datidens Frederikshavn. Der er masser af gode minder, men enkelte har brændt sig ekstra godt fast. Henrik husker tydeligt, når han sammen med vennerne sad på fortovet og ventede på bilerne fra færgen, og når bilerne ankom, blev tallene på nummerpladen skrevet ned på blokken. Det handlede selvfølgelig om at få skrevet flest bilnumre ned, og af og til vågnede han om natten og var helt sikker på, at han havde set en bil fra for eksempel Skive. Dér i sengen lå Henrik og så nummeret foran sig og skyndte sig at skrive tallene ned, selv om det var ren fantasi. Henrik Melchiorsen husker også med glæde tilbage på, dengang bryggerierne kunne lade deres tomme flasker stå frit fremme uden risiko for, at de blev stjålet. Dengang var der kun små købmænd at sælge de tomme flasker til, og hvis købmanden havde mistanke om lusk i farvandet, blev kunden spurgt om, hvor han/hun havde flaskerne fra. Men senere kom supermarkederne, og flaskerne skulle afleveres til en flaskedreng, der ikke kendte nogen som helst i kvarteret, og så blev det meget nemmere at sælge stjålne flasker. Spørgsmålet er så, om Henrik Melchiorsen kun kan se lyst på fortiden uden at kunne se lysglimt i nutiden. - Nej, sådan er det ikke. For eksempel har mine børn fået mange flere muligheder for at prøve forskellige ting i deres liv, end datidens unge havde - både når det handler om fritid og uddannelse. De unges hverdag rummer fravalg, tilvalg og en stor indsigt. Men omvendt er der også masser af ting, som er forsvundet, og som Henrik Melchiorsen savner, blandt andet det nære miljø, hvor folk kender hinanden. - Vi kan begynde hos mig selv. Jeg er taxavognmand og har hele fem mand ansat, og sådan er det i hele vores samfund. Alting vokser, og alting skal være så stort i dag. Folk er meget nærtagende og jaloux, og jeg synes, folk førhen var mere loyale over for hinanden, siger Henrik Melchiorsen og skifter emne. Han viser et foto med en bybus. Billedet er fra 1970 og er taget i krydset Søndergade/Gærumvej. Fra 1962 til 1977 var der hele seks afgange i timen i Søndergade, hvilket man da roligt kan kalde service. Den tid er slut, selvfølgelig skal vi videre og se fremad. Men man har lov til at mene, at det er vigtigt at kende fortiden for at forstå den hverdag, vi lever i. Lige nu.