Hvis behov?

For pokker, hvor kan ens børn ødelægge en ellers veltilrettelagt imagekampagne af ens morrolle. Inde i mit hoved ligger skårene fra et billede af to piger i brune og beige naturmaterialer.

På billedet spiser de kun økologiske boller med hjemmegjort syltetøj, mens de leger tagfat på en mark med kornblomster. Håret sidder på den dér mine-børn-skal-da-have-lov-til-at-udfolde-sig-måde: Vi-friserer-ved-at-køre-en-kærlig-hånd-igennem-det. Og jeg har ikke en praktisk bekymring i verden. Jeg nyder mine børn og glemmer alt om nullermænd. Sådan har det også været. I nanosekunder. For de kom jo ud i en verden med vingummibamser, egen vilje og vasketøj. Jeg er ved at fordøje en meget stor kamel, og den er sej. Den handler om at acceptere, at børn ikke gider være forældrenes status-spydspids. De gider ikke deltage i legen om, hvem der er den mest politisk korrekte forælder. Men jeg spiser ikke begge kamelpukler uden protest. For eksempel var vi i Zoo den anden dag. Ungernes behov var at kigge på tre myrer i græsset i en time og ellers kæle for geder. Men moren vidste jo, at geder og myrer er herrekedelige dyr og bestak dem med is, hvis de kom med videre. En Zoo-dag er kun er en god dag, hvis man har set alle de eksotiske dyr og eventuelt lært noget om fredning af truede dyrearter. Synes hun. Og hver dag starter kapløbet mod børnehaven klokken 16, og det skal f...... gå stærkt, for de andre forældre puster én i nakken: Man vil nødig være den forælder, der henter sit barn sidst – som i ens fantasi står ensomt og forgrædt på en legeplads, hvor regnen siler ned. Hvad ville de andre voksne ikke tænke!? Så hellere ankomme rød i hovedet med en puls på 200 og hive barnet med ud at handle. For alle ved da, at børn elsker at stå i kø i Netto lige før spisetid med en irritabel og stresset mor. Jeg har heller ikke lært endnu, at jeg ikke behøver at lave grøntsagsfrikadeller og økologisk kartoffelsalat fra bunden hver gang, vi skal have mad med til diverse arrangementer. Faktisk kunne man fristes til at tro, at børnene hellere vil have en afslappet mor med en pizzabakke under armen end en mor, der får de andre voksnes beundrende (?) blikke. Hvis man da er så svineheldig, at de andre voksne bemærker, hvor engageret og korrekt man er. En indgang kunne selvfølgelig være: ”Har du også bemærket, at de økologiske varer er blevet billigere? Da jeg handlede til i dag, der …” Nej, i morgen står den på pizza, grøn sodavand og tegnefilm i en rodet stue. Måske bliver det endda for oprullede gardiner og til duften af kamelsteg. Og I må godt vide det … Mette Kirstine Goddiksen er tekstforfatter hos AMJ Kommunikation i Aalborg, 34 år og mor til tvillingpigerne Fie og Anna på 4 år. Fritidsinteresser er at undre sig over verden, løbe langt og stærkt, voldsvede på en spinningcykel og formidling af den gode historie. E-mail: mkg@amjkommunikation.dk.