Hvis det findes, så kan det købes hos Inga i Aalbæk

Det er 40 år siden Aalbæk Sycenter slog dørene op for kunderne

Det er igen moderne at strikke, og sycentret har en stor afdeling med garn - og med eksempler på, hvad man kan strikke.

Det er igen moderne at strikke, og sycentret har en stor afdeling med garn - og med eksempler på, hvad man kan strikke.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Egentlig skulle det blot have været en systue, hvor Inga Nielsen, som er uddannet tilskærer, kunne hjælpe kunderne, hvis der var behov for det - og hvor de kunne købe stof og tilbehør til det, der skule syes. Men der er ikke været noget med tilskæring i Aalbæk Sycenter i dag, og det har der ikke været længe. Men der er så meget andet. - Faktisk blev der en gang skrevet om butikken, at hvis ikke man kunne få det i Aalbæk Sycenter, så fandtes det ikke, siger Inga Nielsen med et stort smil. Det er selvfølgelig overdrevet, men når man kommer ind i butikken kan man let få det indtryk, at her findes alt. - Der gik faktisk ikke langt tid efter at jeg åbnede butikken 3. marts 1972 til der begyndte at komme flere forskellige varer på hylderne. Kundernes ønsker - Kunderne efterlyste snart det ene, snart det andet, og man skal jo lytte til, hvad kunderne ønsker. Så udvalget blev større og antallet af varegrupper steg, fortæller Inga Nielsen. - Da butikken åbnede og de første mange år var det i høj grad metervarer i stoffer, knapper bånd og andet tilbehør. Og der gik ikke lang tid, så kom der også garn i den afdeling, for det var der efterspørgsel efter. - I dag er det begrænset, hvor meget stof, der sælges. For man kan købe færdigt tøj så billigt, at der stort set ikke er nogen, der syr det selv. Så det er stof til for eksempel patchwork og interiørting, der sælges i dag. Strikkepinde er på mode - Til gengæld er garnet og strikkepindene kommet på mode igen. Jeg tror det blev sat i gang af morgen-tv, hvor det blev hævdet, at det er et tegn på, at man har overskud, hvis man strikker, siger Inga Nielsen. Aalbæk Sycenter har altid haft symaskiner som en stor varegruppe, og det gælder stadig. I dag er mange af maskinerne rene digitale "vidundere," og dét at brodere et navn, et mønster eller for eksempel Fedtmule på tøj er ingen sag. - Man vælger bare det motiv, man vil have, her, og rammen omkring ved at trykke her - og så skalerer man ved at trykke her - og her kan man gøre rammen lidt højre eller lavere, og her lidt bredere eller smallere - og så be'r maskinen selv om at få sat en tråd i. Når det er gjort, klarer den resten selv. Det tager ikke Inga Nielsen lang tid at demonstrere, hvordan sådan en maskine til næsten 40.000 kroner fungerer. - Man kan dog også blot bruge den som helt almindelig symaskine, beroliger hun. I Aalbæk ved et tilfælde Det var for 40 år siden lidt af en tilfældighed, at sycentret kom til at ligge i Aalbæk, fortæller Inga Nielsen. - Vi boede i Strandby, hvor min mand var skibstømrer på værftet. Jeg ville gerne åbne et sycenter, og så gik vi på jagt efter en egnet forretningsejendom, og den rette til den rigtige pris lå så på Centralvej i Aalbæk. Aalbæk Sycenter markerer 40 års jubilæet på selve dagen, lørdag 3. marts. - Da vi blev 35 år var det med 35 procents rabat på alt i butikken, så nu bliver det jo 40 procents rabat på - næsten - alt. Symaskiner giver jeg dog kun 20 procents rabat på - og trods det, er der alligevel mange penge at spare for kunderne, siger Inga Nielsen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.