Skolevæsen

Hvis en gris kunne spille fodbold...

... så ville den også få skader, oplevede børn fra Valsgaard Skole, da de så, lugtede og følte indvoldene på en gris

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Naturvejleder Marianne Hald forsøger at blæse luft i grisens lunge med et sugerør, mens piger fra 3.-4. klasse ser på. Foto: Michael Bygballe

- Det kan godt være, drengene kan spille fodbold, men de kan også være lidt sarte... Bemærkningen kom fra en af de seje piger på Valsgaard Skole, da hun og kammeraterne fra 3.-4. klasse torsdag fik et kik ind i kroppen på en nyslagtet gris. Lever, hjerte og nyrer fra grisen lå spredt ud på et bord i skolens natur- og tekniklokale. Lugten af råt kød var gennemtrængende, der var blod, og det hele var bare for meget for en af drengene. Han trak skyndsomt hen i et hjørne og fik følgeskab af fire drengekammerater. - Man får det dårligt i hovedet og ondt i maven, forklarede drengene. Valsgaard Skole har sløjfet det almindelige skema. Alle elever arbejder med emnet "Pas på dig selv og dine omgivelser". Grisenes indvolde ligner til forveksling menneskets, og derfor kan børnene lære noget om sig selv ved at se på dem, fortalte naturvejleder Marianne Hald. Læs også reportagen i NORJDYSKE Stiftstidende fredag.