Film

Hvis glad, hvorfor så trist ...

"Conan O'Brien Can't Stop"

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Conan O'Brien har kone og børn, men alligevel kan han kun føle sig rigtig elsket i rampelyset foran et begejstret publikum, så han på turné til 45 amerikanske byer i dokumentaren "Conan O'Brien Can't Stop."

Den amerikanske sangerinde Sheryl Crow har et gammelt hit, der hedder "If it makes you happy, then why the hell are you so sad?" Hverken sangerinde eller sang spiller en aktiv rolle i dokumentarfilmen "Conan O'Brien Can't Stop", der handler om tv-showværten Conan O'Brien, der bliver fyret, fordi han ikke vil acceptere, at hans show bliver flyttet fra primetime. Ikke desto mindre var det Sheryl Crows popsang, der spillede som alternativt soundtrack i denne anmelderes hoved, under filmen og stillede det spørgsmål, som Conan O'Brien, og vi andre, måske burde stille os selv lidt oftere: - Hvorfor er det lige, at jeg gør det her? Conan O'Brien har tilsyneladende styr på, hvorfor det er, at han, efter sin fyring, absolut skal på stand up turné i 45 amerikanske byer. I følge Conan O'Brien er en af grundene tv-selskabets klausul om, at han ikke må være morsom på tv i det første halvå En anden grund er, at Conan O'Brien føler, at han skylder sine fans at være sjov for dem derude, når nu han ikke længere kan være det hjemme i deres stuer. Den sidste og måske egentlige grund er, at Conan O'Brien har brug for et stort publikum for at føle sig set og elsket. Conan O'Brien må altså forlade kone og to børn midlertidigt for at finde den lykke, der åbenbart bedst kan spejles i fremmedes og ikke i familiens blikke. I få og korte klip ser vi, hvordan en manisk Conan O'Brien får stablet en turné på benene med alt det larm og lys, der kan opstøves, for at skjule, at det ikke er de store forberedelser der ligger bag, men en desperation for et øjeblik uden larm og egen tomgangssnak at fylde tomrummet med. For hvem, er Conan O'Brien egentligt, når de udsolgte shows slutter? I følge den virkelighed dokumentaren viser, så ser det ud, som om showet aldrig stopper for Conan O'Brien. Man håber på en måde, at filmens instruktør har været kynisk i sin redigering for at fremme en bestemt og, desværre for Conan O'Brien, ikke særlig sympatisk vinkel. Conan O'Brien fremstår backstage ligeså desperat og skjult bag sarkasme, som han gør frontstage. Det er ikke, fordi Conan O'Brien er uden refleksion, den bliver bare ikke rigtig anvendt i praksis. Han kan godt se, at han kører sig selv hårdt, at det vist er for længe siden, at han har set sine børn, at han bruger tiden mellem sine shows på at skrive autografer til en masse fremmede mennesker, når han burde være sammen med de nære, men det sker bare ikke. Man får, fra et bedrevidende biografsæde, lyst til at give Conan O'Brien et kursus i selverkendelse, da han meget træt og ikke særligt overbevisende siger til kameraet, at han burde stoppe al den optræden, men at han jo omvendt elsker det. Hvis man i det mindste så en sprudlende mand på scenen, og en opfyldt mand, der følte en mening med det hele bagefter, så all right. Men Conan O'Brien er aldrig rigtig sprudlende og aldrig virkelig glad, højest desperat, og som han selv siger i et kort klip: - It feels good out there on the stage, but after I'm not sure? Showet er Conan O'Briens bedste skjulested for sig selv, og det er derfor ingen opmuntring, da rulleteksterne fortæller, at Conan O'Brien i dag atter har fået sit eget Late Night Talkshow på tv. Det virker på en måde som om turnéen har været en lang meningsløs rejse, der nu bare fortsætter. Så ja, Conan O'Brien Can't Stop, og det er overhovedet ikke morsomt, men meget interessant at iagttage på afstand. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk "Conan O'Brien Can't Stop" USA, 2011. Instr.: Rodman Flander. Spilletid 89 min. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere, Biffen, Nordkraft.