Hvis jeg giver mit projekt en gang LAG
Lokal Aktions Gruppe - i daglig tale LAG Himmerland - indkalder onsdag 15. februar klokken 20 til informationsmøde om ny projektstøtte.
Mødet foregår i kultur- og medborgerhuset Kig Ind på Vestermarksvej 2 i Nørager.
På informationsmødet kan lokale ildsjæle fra foreningslivet, blandt iværksættere og lokale virksomheder høre om muligheder for at søge om LAG støtte til nye projekter.
Og noget at komme efter er der bestemt - omend ikke, hvad der har været
Til støtte for lokale udviklingsprojekter i Rebild og Mariagerfjord gav LAG Himmerland således i 2016 støtte til 25 projekter, som sammenlagt blev betænkt med 2,3 millioner kroner.
Så meget bliver der ikke at slå til støttesøren med i år, hvor den EU-baserede pulje er barberet ned til 1,6 millioner kroner.
LAG støtte gives til projekter, der enten forbedrer levevilkårene eller skaber nye lokale arbejdspladser i Rebild eller Mariagerfjord.
Hvordan du søger, og hvilke typer af projekter, der kommer i betragtning, vil LAG Himmerlands bestyrelse orientere nærmere om 15. februar, hvor du kan få vendt gode ideer.
Tilmelding sker til LAG koordinator Anne Odgaard Ritman på aritm@mariagerfjord.dk.
Du kan gøre dit forarbejde, læse om støtte projekter, studere LAG Himmerlands strategi og finde et ansøgningsskema på www.lag-himmerland.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.