- Hvis man bliver hurtigt færdig, er der stadig masser at tid til at lege

HJØRRING:Det er stadig sommerferie og derfor svært at forholde sig til, at en ny hverdag i 1. klasse på Holmegårdsskolen banker på. NORDJYSKEer på besøg hos Lisa Skelager Sørensen og hendes forældre i villaen på Skelbækvej. NORDJYSKEhar tidligere mødt Lisa, da hun skulle indskrives på skolen - og senere, da hun var godt i gang med sit nyt skoleliv. Lisa har været meget begejstret for at gå i børnehaveklasse, og selvom der i løbet af året også er blevet snuset til bogstaver og tal, så er hun ikke i tvivl om, hvad der har været sjovest. - Det bedste var legetimerne, hvor vi kunne lave det vi havde lyst til. Der er 24 elever i Lisas klasse, så året har også budt på mange nye venner og et godt sammenhold i klassen. - Vi var lidt spændt på, hvordan det ville gå med så mange i klassen, men Dagny (børnehaveklasseleder red. ) har været virkelig god til at få alle med , siger Lisas far, Anders Sørensen. Efterhånden som samtalen skrider frem kan Lisa godt huske, at der har været andet end leg i børnehaveklassen. - Vi har lært hvordan nogle bogstaver lyder. Iog L, men vi er ikke noget til Æ endnu, siger hun. Lisa har også lært at skrive forskellige ord som f.eks slik, sol og mis. - Jeg har været meget overrasket over, hvor meget fagligt de har lært. Da Lisas storebror Mathias for fire år siden gik i børnehaveklasse var det mest leg. Så der er er virkelig sket meget, siger Lisas mor, Mette Mikkelsen. 1. klasse venter forude På onsdag går det så løs med en ny tid i 1 klasse. Lisa glæder sig til at se kammeraterne igen, men ellers har hun lidt svært ved at forholde sig til, at selve undvisningen kommer til at fylde mere og at hun skal til at lære en hel masse nye ting. - Hvis man bliver hurtigt færdig, så er der stadig meget tid at lege i, siger Lisa. Hun har fået sit nye skoleskema og kan umiddelbart huske, at hun ihvertfald skal have kristendom og billedkunst. Hendes forældres forventninger til 1 klasse er selvfølgelig, at Lisa får lært det faglige som hun skal, men den sociale udvikling er næsten ligeså vigtig. - Jeg mener det er vigtigt, at hun får en ansvarsfølelse, så hun f.eks kan sidde stille og lytte, når andre siger noget, siger Anders Sørensen. Men generelt er der ingen bekymring at spore for fremtiden. - Lisa er glad for at gå i skole, og jeg syntes også hun har nemt ved at lære det hun skal, siger Mette Mikkelsen. Anders og Mette er også godt tilfreds med kommunikationen med skolen og mener ikke, at der behov for en tættere kontakt mellem skole og hjem. - Der er jo de to samtaler om året, og hvis der ellers er noget, så kan vi jo altid gå til læreren. Jeg syntes også at vi løbende er blevet godt orienteret om, hvad de har lavet i børnehaveklassen, så vi nemmere har kunnet snakke med Lisa om det, siger Mette Mikkelsen. Tålmodigheden er ved at brugt op hos Lisa, som begynder at sidde lidt uroligt på havestolen på terrassen. Veninden venter, og der er vist noget med et telt, som de skal lege med. Der er stadig lang tid til skolestarten på onsdag.