EMNER

Hvis vi løfter i flok...

Til Jørn N. Sundby. Efter dit indlæg (28.10.) vil jeg sige til dig, at det er ikke rigtigt, hvad du skriver om valget af vores partiformand. Man havde besluttet, at denne gang skulle det ikke være de delegerede, der skulle vælge vores formand.

Det blev medlemmerne, der valgte Helle Thorning til ny formand, og du skriver samtidig, at Poul Nyrup dolkede Frank Jensen. Det er heller ikke rigtigt. Nyrup gav Frank Jensen en ministerpost. Så nu er der kun én ting, der tæller: at vi giver Helle en mulighed for at prøve at få S-politik igennem, og skulle det slå fejl, skal det jo ikke være partiet, det går ud over. Så må vi jo vælge en ny formand. Nu har vi lige haft en borgerlig regering i 10 år, og det resultat kender vi: en kæmpegæld, som de prøvede at lade de syge og svage betale, men det var ikke nok. Nu skærer de også i efterlønnen og pension. Hvorfor er det kun os på gulvet, der skal betale? Hvad med dem, som har været på samfundet fra 0 til 25, så kan de få en god stilling med pension. Jeg synes også, at de kunne betale noget, og til slut vil jeg henstille til medlemmerne af partiet og fagbevægelse: Hvis vi løfter i flok, er vi stærke, måske 90 mandater.