Hvor blev respekten af?

Åbent brev til nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, DR: Du har (8.8.) på DR’s vegne i en kommentar til mit indlæg om en leder i NORDJYSKE, hvori bladet undrer sig over FOA’s politianmeldelse af DR og Bastard Film for anvendelsen af skjult kamera på Fælledgården, fastholdt, at det skjulte kamera har været anvendt både juridisk og etisk korrekt.

Jeg vil ikke indlede en polemik med dig om hverken juraen eller etikken. Måske får du ret. Det bliver afklaret, når Pressenævnet behandler FOA’s klage, og når statsadvokaten behandler FOA’s politianmeldelse på vegne af ansatte på Fælledgården og politianmeldelsen fra beboere på plejehjemmet. I stedet vil jeg nøjes med at uddybe min mistanke om, at journalisten har optrådt mere som journalist end ansat på Fælledgården. Min mistanke om delvis iscenesættelse af indslaget om rengøring af en beboers badeværelse bygger såmænd på den relativt simple betragtning, at journalisten som kontaktperson for den pågældende beboer naturligvis skulle have gjort rent med det samme, hun konstaterede behovet. I den ledsagende speak siges det blandt andet. ”Men Marike insisterer. Vi ved faktisk ikke, hvad der ville være sket, hvis ikke hun havde gjort det. Men efter henvendelsen går afdelingslederen alligevel ind på badeværelset ...” Hvad er det hun insisterer på? Og hvorfor er det afgørende for journalisten at få en afdelingsleder med ind på badeværelset? Journalisten har jo netop fået besked på, at der ikke rykker et rengøringshold ud. Hvorfor går hun så ikke bare i gang med den akutte rengøring, som hun blandt andet er ansat til? De udvalgte klip fra denne episode giver ganske enkelt ingen svar - med mindre journalisten har tænkt mere i billeder og båndoptagelser end på sit arbejde som ansat på plejehjemmet. Og du kunne få den sags skyld tage det klip med ind under min mistanke om iscenesættelse, hvor journalisten prøver at få gang i en samtale med en anden ansat om en beboer i tredjeperson om, hvor længe beboeren har ligget med den samme ble - henover hovedet på beboeren. Den anden ansatte er heldigvis professionel nok til at henvise journalisten til en senere snak ude på gangen. Den måde at tale henover hovedet på en beboer er i mine øjne helt uacceptabel. Man taler med beboere. Man taler ikke henover hovedet på dem om ”ham” eller ”hende”. Også her lurer jeg på, om det har været vigtigere at få billederne i hus, end at udvise ganske almindelig respekt for andre mennesker. Desværre udviser andre ansatte den samme uacceptable fremfærd i en række af de øvrige klip.