EMNER

Hvor bliver cykelstien af?

Østergårdsvej 15 Af Leif Knudsen Sulstedvej 60 Af Ib Nielsen Bakmøllevej 111, alle Nørhalne, for Protestgruppen. TRAFIK: Må børn cykle på "motorvejen" ? Nej det må de ikke ! Men vores 32 børn, der bor på Bakmøllevej øst for Nørhalne, er tvunget til at cykle på en meget trafikeret vej for at komme i skole og deltage i fritidsaktiviteter hver dag både sommer og vinter. Dette gælder også cyklende klassekammerater, der skal besøge vores børn. Nordjyllands Amt ønskede at udvidede vejen i 1997 Vi beboer der bor langs Bakmøllevej solgte meget velvilligt det jord, der var behov for til vejudvidelsen, da vi fik det klare indtryk, at der ville blev anlagt cykelsti i forbindelse med vejudvidelsen. Der var endog drøftelser om opsætning af et trafikspejl for at sikre udkørsel over cykelstien fra en enkelt ejendom. Men der var kun grønne rabatter ved projektets afslutning. Vi fik derefter at vide at man lige vil tiden an, så man kunne se hvor stor stigning der blev i trafikken når motorvejen åbnede i oktober 2001. Vi har nu set tide an, og trafikken er tredoblet, siden motorvejen kom. Der kører hver dag 3933 biler/lastbiler på strækningen. Vi er kommet nærmere cykelstien, men selv med den nuværende placering som nr. fire på Nordjyllands Amt's prioriteringsliste for cykelstier, er vores cykelsti uden for den økonomiske ramme på syv millioner for 2006. De tre første projekter koster tilsammen 10 millioner. Vores cykelsti projekt fra Skråvej til Nørhalne by koster kun 941.000 kr. Efter 2006 overgår landevejen til kommunen, hvor der kan forventes en længere pause i cykelsti projekter. Fordi der vil være meget fokus på fusioneringen af kommunerne. De eneste der er sket til dato, er at vi beboere har betalt skat af den jord vi solgte til amtet i 1997