Hvor bliver lokalpolitisk protest og initiativ af?

LUKNINGER:Eternitfabrikken lukker. Estrella lukker. Nordjyllands Postcenter lukker. Vindmøllefabrikken Bonus har fyret et stort antal medarbejdere. Danyard har det laveste antal ansatte nogensinde. Og et nyt Danish Crown-storslagteri i Horsens skal overtage slagtningerne fra Nørresundby. Det går ikke rigtig godt med industrien i Aalborg. Situationen minder desværre en hel del om sidste halvdel af 80'erne, da byen på samme måde var plaget af et stort antal virksomhedslukninger og nedmandinger. Følgen var dengang, som nu, omfattende arbejsløshed. At Aalborg er langt inde i et hamskifte, fra traditionel industri- og arbejderby til uddannelsesby og hjemsted for forskning og højteknologisk udvikling, er en notorisk kendsgerning. En kendsgerning, som politikerne tilsyneladende accepterer - eller måske ovenikøbet er tilfredse med. Knap var den foregående lukning af eternitfabrikken offentliggjort, før diskussionen gik på, hvordan arealerne kan bruges til boligformål. I 80'erne blev der i det mindste protesteret mod virksomhedslukninger og fremsat forslag til alternative produktioner for at redde arbejdspladser. I dag savner vi den ånd af politisk indsats for at vende udviklingen, vi husker fra 80'erne. At virksomheder ikke kan producere i Aalborg, men må flytte til udlandet - eller blot til Århus for Post Danmarks vedkommende - er lige så lidt en naturlov, som arbejdsløshed - og at Aalborg skal miste gode arbejdspladser - er det. Det handler om politik. Derfor må vi forvente, at i det mindste de lokale politikere, vi har valgt til byråd, amtsråd og Folketing handler for at forhindre tab af arbejdspladser i industrien. Men måske er der mere politisk prestige i højteknologi og forskning? Den voksende arbejdsløshed er katastrofal for lønmodtagerne. Ledighed betyder tab af indtægter og det sociale kontaktnet, arbejdspladsen også er for den enkelte. Sådan er det i Aalborg, og sådan er det i hele landet. Men den siddende VK-regering har tilsyneladende valgt at vende det blinde øje til, mens dens egen politik forværrer den negative udvikling i beskæftigelsen. Hovedlinien i finansloven for næste år er således asocial og skaber endnu flere ledige, hvor der ellers var brug for social ansvarlighed og initiativer, som kunne rette op på den voksende arbejdsløshed. Regeringens skattestop og -lettelser tvinger stat, amter og kommuner til at skære ned - og endnu flere kastes ud i arbejdsløshed. Og hvad betyder det ikke af mistede skatteindtægter og udgifter for det offentlige, når ansatte smides på dagpenge? Regeringens politik sender beskæftigelsen ind i en ond spiral. Siden Venstre og konservative - med Dansk Folkeparti i sufflørboksen - kom til magten, har vi tabt flere end 50.000 arbejdspladser. Og nu gør finansloven tilmed yderligere skade på beskæftigelse og velfærd. Vi savner initiativer fra fremsynede politikere, der kan puste nyt liv i økonomi, social sikkerhed og fremtidstro. Politikere, som ikke blot ser til, mens borgernes levebrød forsvinder til udlandet, eller blot til Århus.