Hvor bliver VK-regeringens initiativer af?

LEDIGE:Efteruddannelse skal gøre den enkelte i stand til at løse arbejdsopgaver så kvalificeret som muligt. Og at få kvalifikationer til at løse flere typer arbejdsopgaver. I øjeblikket har mange ledige det problem, at AF ikke bevilger relevante efteruddannelsesforløb. Det skyldes ikke mangel på klarsyn ved AF, men at nuværende regering forlanger at de skal prioritere private jobtræningspladser frem for uddannelse til ledige. Kun hvis den ledige har en seddel i hånden fra et firma, som vil ansætte dem, hvis de uddanner sig, kan der blive tale om at få en efteruddannelse. Den ledige udfordres på den ene side ved jobsamtaler til at tage fat på at holde sig ajour og udvikle svage sider ved at dygtiggøre sig. Mens der i den aktuelle strategi i regeringen stilles krav om at komme med en jobgaranti uden at man kan bestride jobbet. Det er en meget svær situation at håndtere. Arbejdsgiveren har flere kvalificerede ansøgere at vælge imellem. Så kun de færreste ansøgere kan forvente at være så heldige at arbejdsgiveren lige siger ja til at vente til vedkommende har taget en uddannelse på to-tre uger, og så garanterer, at man er ansat bagefter. Det er ikke just den slags metoder, man lærer på diverse jobsøgningskurser. Og er selvfølgelig også langt væk for virkelighedens verden. Der er megen fornuft i, at man ikke bare skal sende ledige på efteruddannelse uden en målrettethed i forhold til arbejdsopgaver. Men ledige, som vil bevare og øge deres arbejdsevne inden for et realistisk jobsøgningsgrundlag, bør have en chance. Flere politikere fra regeringspartierne har fremført uddannelse som et aktiv for at få mere gang i beskæftigelsen i Nordjylland. Aktuelt har både Helge Sander og Claus Hjort Frederiksen været fremme med, at der skal ikke mangle initiativ og fleksibel indstilling i forhold til de mange massefyringer i Nordjylland. Nu ved jeg ikke, hvad der præcist menes og har ikke hørt om nogen konkrete initiativer fra deres side af. Men hvorfor har regeringen skåret med over en milliard kroner til uddannelse af ledige i 2004. Enten er det bare ord uden handling? Eller også mener man slet og ret, at der er penge nok til uddannelse af ledige? Det ville være ret og rimeligt, at den ledige kunne efteruddanne sig i op til 12 uger i den første periode indenfor et realistisk jobsigte. Uden at skulle stilles med garanti om arbejde. Det nuværende system med et selvvalg for den ledige i de første 6 uger med mulighed for yderligere 6 uger kan bevares, hvis der sker en opblødning af muligheder for at få de sidste 6 uger uden jobgaranti. Ledige, som er i 2. ydelsesperiode, har endnu større behov for at få løsnet det stramme greb med kun tilbud om jobtræning medringe muligheder for uddannelse. Det ville give bedre muligheder for at matche kvalifikationer til byggebranchen, jern og metal, servicesektoren, levnedsmidel mv. i forhold til de kvalifikationer som virksomhederne efterlyser. De mange ord om at satse på uddannelse fra Helge Sanders og Claus Hjort Frederiksens side af handler forhåbentlig også om at ledige med ingen eller kortere uddannelse kan få en chance. Men set i bagklogskabens klare lys så er det svært at finde en sammenhæng mellem ord og handling. Der skal ikke bare bruges løs, men de værktøjer, der anvendes nu er for stramme, og det hindrer mange ledige komme i betragtning til de ledige job. Det kan gøres bedre.