Hvor er du på vej hen, Løkken?

RY:Når man som vi har besøgt og boet i Løkken med jævne mellemrum gennem snart en menneskealder og har værdsat de kvaliteter, der var i byen, ikke mindst i kraft af Løkkens faste indbyggere, som gennem det daglige slid og virke har sat deres spor i det lille bysamfund i mange generationer, så kan man ikke undgå at spørge sig selv ved besøg i sommeren 2003, hvor er det dog, Løkken er ved at bevæge sig hen, og hvad er det dog for et ry, Løkken efterhånden har fået rundt om i Danmark og såmænd også i resten af Skandinavien. Som understregning af påstanden om det dårlige ry medsende et billede vist i Berlingske Tidende 20. juli 2003. En fotograf Tao Lytzen har sat sig for, hver dag i år 2003 at bringe et billede fra dagens Danmark. Billedet fra dag nummer 200 var fra torvet i Løkken. Billedet taler for sig selv. Tomme pizzabakker flyder, udbrændte unge mennesker ser på en gammel løkkenbo, der tjener sig en ekstra skilling ved at samle tomme flasker. Løkken år 2003. Løkken er efterhånden blevet berygtet for sin megen sprut, ecstasy og andre stoffer. Forældre fra ind- og udland frygter for at sende deres unge mennesker til Løkken. Kære løkkenborgere, kære kommunalbestyrelse, kære foreninger i byen, hvem tør og vil tage fat om nældens rod og vende denne negative spirat, Løkken er havnet i. En stor glæde og et fristed har der dog været gennem de mange besøg i Løkken. Lige fra barn af har vi nydt at komme i Vendsyssels Plantage. Her var læ for den ofte barske vestenvind, her var fuglesang og fred og ro. I sommer besøgte vi denne førhen grønne oase endnu en gang blot for at konstatere, at nu er der sandelig også planer om at spolere det eneste grønne fristed, der findes i Løkken by. Der var slået en stor planche op. Her skulle bygges seniorboliger. Det kan ikke passe, at man lader så hånt om den gave, byen fik skænket for efterhånden mange år siden. I mange år blev den plejet og passet til dels ved frivillig indsats. Nu breder forfaldet sig, så det næsten matcher det viste billede fra torvet - et symbol på opgivenhed. Der er dog den væsentlige forskel, at her flyder det ikke med brugt affald, for turistforeningen har bevaret det som en dyb hemmelighed for byens gæster, at der eksisterer et grønt anlæg, der hedder Vendsyssels Plantage. Vi ved, at vor påstand er rigtig. I vor frustration over denne glemte plet, fik vi i en butik i Søndergade fingre i turistbrochuren ”Løkken 2003, toppen af Danmark”. Et digert værk på 74 sider. Ikke et sted står denne grønne plet omtalt. Skammer turistforeningen sig mon over dens eksistens, siden der ikke kan blive plads til blot nogle få linier om dette sted? Der er nævnt utallige diskoteker, musik og dansesteder. Hvor er nævnt et sted - indenfor rimelig gå-/cykel-afstand - hvor f.eks. familier kunne tage på picnic (ja i gamle dage kaldte vi det madtur) med børnene. Hvor er der i midtbyen en legeplads for børnene med læ og ro. Hvor er den oase, hvor ældre på besøg eller med tilknytning til Løkken kan slå sig ned på bænke og kigge på de legende børn. Mulighederne ligger lige for fødderne af Løkken-borgerne. Det kræver, at nogen tager initiativ til at vende udviklingen i byen, så den også bliver attraktiv at besøge for andre end unge på drukture, dvs. børnefamilier, voksne, som er groet fra diskoteksalderen og ældre mennesker. Det er for øvrigt alle kategorier markedssegmenter - især de ældre, der har en god købekraft. Der er mange muligheder for at få taget hul på bylden. Hvorfor ikke tage kontakt med vore udmærkede læreanstalter, som uddanner såvel byplanlæggere som landskabsarkitekter. De søger jo jævnlig efter opgaver at kaste sig over. Udskriv en konkurrence, præmiesummen behøver såmænd ikke at være fyrstelig eller tage en sådan udfordring op. Fonden RealDania går også ind i projekter, der tilføjer et bysamfund værdi. Det kræver blot kreativ tankegang, mulighederne ligger der. Den dag, det lykkes for Løkken at få vendt skuden, så det ikke er laveste fællesnævner, der skal bestemme byens liv, bliver en stor dag, for vi er mange mennesker - også rundt om i landet, som elsker Løkken, især for det den var, men også for det den har kvaliteter til igen at kunne blive i en moderne, menneskelig udgave med kvalitet.