Danmark

Hvor er feministerne?

Hvad skal der til for at vække forargelse i Danmark? Det gælder såmænd bare om at sige: "Jeg gider slet ikke at høre om den finanskrise. Det har jeg også fortalt derhjemme. Så siger han: Det er meget muligt, men der er altså finanskrise. Men hvor er den?". Og vel at mærke hedde Anne Mette Fogh Rasmussen og være gift med landets statsminister. Samtidig mener hun, at mange danskere burde tvangsindlægges til at komme til Afrika for at indse, at det er luksusproblemer, som vi har i Danmark. På den ene side iler en økonomisk vismand ved navn Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen hende til undsætning med en bemærkning om, at "selve frygten for finanskrisen kan fremme en adfærd, der uddyber den". På den anden side bliver hun overfaldet af både politikere fra oppositionen og såkaldt ganske almindelige danskere, som mener, at hun signalerer, at statsministerparret ikke kender danskernes virkelighed. Den mest forstemmende reaktion på udtalelserne kommer imidlertid fra blandt andre den gamle spindoktor Henrik Qvortrup, der som forholdsvis nyudklækket politisk redaktør på TV 2 forveksler politisk analyse med almindelige stambords-perfiditeter ved mere end at antyde, at "det har hun et sted fra - hun er helt sikkert sendt i byen med sine budskaber". Som om statsministerfruen - og kvinder i det hele taget - ikke er i stand til at udtale sig om noget som helst, uden at stamfaderen for bordenden er blevet hørt først. Hvor er den sidste rest af kvindebevægelsen i Danmark henne til at rykke ud til forsvar for statsministerfruens ret til i det hele taget at udtale sig uden at blive bedt om at holde mund eller i det mindste anskaffe sig en spindoktor? Men feministerne er måske bange for derved at blive taget til indtægt for borgerlige/Venstre-holdninger? Der er jo ellers brug nok for alle kræfter. Også af den slags, som er parate til at kæmpe for at tale os ud den finanskrise, som vi har været så flittige til at tale os ind i på det seneste.