Hvor er folk dog blevet en flok kujoner

VOLDSVIDNER:I forbindelse med sagen fra Aalborg, hvor fire mænd forbrød sig og øvede voldtægt mod en ung pige, har der været skrevet om, at ingen hjalp pigen, selv om hun råbte om hjælp og vidner så, at hun blev trukket mod gerningsstedet. Er der ikke sådan i dagens Danmark, at folk passer sig selv, og ingen tør hjælpe, når der sker en forbrydelse, af frygt for at få et par lussinger eller det, der er værre? Så hellere se den anden vej, og et offer kommer jo ikke én selv ved, bare det ikke går ud over én selv. Altså folk er blevet en flok kujoner! Gang på gang ser man, når nogen bliver overfaldet at der skal være flere om overfaldet, og hvis et offer har en kammerat, løber "kammeraten" - noget, der var utænkeligt i min ungdom. Da hjalp man en kammerat, hvis han blev overfaldet, og tog de eventuelle skrammer der kunne forekomme. På den anden side er der også undskyldende momenter for ikke at hjælpe. Hvis der er en, der har mod og mandshjerte nok til at hjælpe et offer, er der stor chance for, at der vil opstå tumult. Hvis så politiet når frem, er der stor sandsynlighed, at en, der vil hjælpe, får en bøde for gadeuorden, og er man så uheldig, at en forbryder under tumulten får en brækket næse eller på anden måde kommer til skade, vil en hjælper få en voldsdom, for nu er han ikke mere en hjælper, men en voldsmand! At man kunne ringe efter politiet er godt nok, men i hvor mange tilfælde vil en voldsmand stoppe volden og vente på, at politiet når frem? Når vold skal stoppes, er det i mange tilfælde her og nu, noget skal ske, ikke om ti til femten minutter, for så er volden sket.