EMNER

Hvor er forskellen?

KOMMENTAR:Det er med beklagelse, at det faldende børnetal og lukning af Kappelborgskolen koster gode mennesker deres job. Man kan kun rose Skagen Kommune for tilsyneladende at gøre rigtig meget for, at det ikke går alt for hårdt ud over lærerne. Der er jo ikke tale om, at det rammer kun lærere på Kappelborgskolen, at det netop er dén skole, der lukkes. Man kan til gengæld ikke rose kommunen for at tænke på samme måde, når det handler om rengøringspersonale med mere. Vi kunne i går fortælle, at kommunen har nogle tilbud til lærerne om for eksempel økonomisk hjælp til videreudannelse, og det er jo fint nok. Men hvor er lysten til at hjælpe de otte eller ni ufaglærte - rengøringspersonalet, kantineleder med mere? Dette personale på Kappelborgskolen er på vej mod en sikker fyring. Hvor er forskellen?