Hvor er holdninger?

På det tidspunkt, da Anders Fogh Rasmussen Venstre (V) skrev bogen "Fra socialstat til minimalstat", var de eneste ifølge Fogh tanker, som kunne få den fornødne hjælp fra det offentlige de "fysisk og psykisk handicappede, kronisk syge og de forældreløse børn".

En måned efter bogudgivelsen ændrede Fogh mening, som på så mange andre stand- punkter, han har haft. Dette og mange andre af Fogh flyvske tanker kunne man læse om i NORDJYSKE (11.12.) af forfatter og historiker Henning Tjørnehøj. Disse vælgerbedrag af utroværdighed er åbenbart "guf" for mange danskere, som stortrives med disse småløgne. Fogh selv siger, "mig kan i altid stole på, et ord er et ord". For kort tid siden ved Venstres landsmøde gik de delegerede nærmest i chok, da Fogh igen tog en kovending på miljøområdet, som fuldstændig tog pusten af de mange fremmødte landmænd, hvis tanker straks gik på deres brug af sprøjtegifte og overgødskning af fosfater. Kære danskere, hvor stor skal tolerancen være, før det er rimeligt at have et standpunkt, indtil man igen tager et nyt, hvis altså troværdigheden skal holde? Er det nu så slemt med Foghs holdningsskift? Vi kan prøve, at nævne nogle få holdningsskift indenfor den seneste tid: Miljø/klimaproblemerne, den offentlige sektor, trygheds-/velfærdspolitiken, u-landspolitik, Irak-krigen og en del flere. Hvor er Venstres egne holdninger blevet af. Har de ingen politik selv at byde på? Troværdigheden i dansk politik er en skændsel, som Fogh og Venstre-folk burde skamme sig over.