Skolevæsen

Hvor er klare politiske markeringer?

GYMNASIEREFORM: Undervisningsminister Ulla Tørnæs er i Synspunkt (søndag 23.3.) godt i gang med at sælge gymnasiereformen med særlig vægt på tværgående undervisningsforløb. Hun holder sig således ikke tilbage med at postulere, at alle synes, at samarbejde mellem fagene og tværgående undervisningsforløb er en strålende idé, ligesom hun er ude med riven over for faglærerne, der ikke står i kø for at afgive timer til tværgående undervisningsforløb. Til ministerens orientering kan det oplyses, at "tværfaglighed" har været praktiseret i de gymnasiale uddannelser i mere end 20 år, uden at det er lykkedes at højne hverken det faglige niveau eller det almene dannelsesniveau, hvorfor der ikke er nogen grund til at tro, at en overdreven fokusering på tværfaglighed vil være det trylleord, der pr. automatik højner niveauet. Intet kommer af sig selv. Tværfaglighed forudsætter et højt fagligt niveau, der igen forudsætter megen flid, seriøsitet og megen disciplin fra elevernes side. Gymnasieegnethed vil være den forudsætning, der højner det faglige niveau. Ministerens udspil til en gymnasiereform savner nogle klare politiske markeringer i henseende til målet med reformen. For regeringen var det altafgørende, at fagligheden styrkes, men der er intet i reformforslaget, der peger i den retning, tværtimod overbevises man om, at fagligheden vil blive svækket, og at det reelt er det, reformen som skjult dagsorden skal bane vejen for. Jeg vil foreslå regeringen at udsætte den meget komplicerede reform, der ikke borger for og dermed heller ikke opfylder regeringens mål om styrket faglighed. I stedet bør der alene udarbejdes et nyt forslag, der indtil videre bevarer den nuværende ordning, og som alt overvejende fokuserer på elevernes forberedelse. Med andre ord: glæden ved hårdt arbejde. Det letteste, hurtigste og billigste vil være et krav fra undervisningsministeren om en ændring af praksis, der afspejler regeringens krav om styrket faglighed.