Hvor er kvalitet i tv?

Ikke de private pengekanaler, der bare skal forrente en kapital. Lad det være sagt med det samme: det er naturligvis sjovere at have gæster eller at være inviteret ud, gå i teatret eller biffen, slappe af med en god roman, spille et slag kort eller snakke om ugens begivenheder. Men lad os antage, at man er dømt til at se dansk tv - en selvvalgt dom, indrømmet. Det kunne være, at man gerne ville have lidt udbytte af sin licens. Hvordan ser aftenprogrammet ud på disse "hellige" aftener, hvis man altså ikke lige ønsker at spendere 12 timer på Ægyptens historie eller 8 timer om det athenske demokrati i oldtiden på Kulturkanalen eller se en film af ældre dato, men lidt bedre kvalitet på DR2? Det er miserabelt! Det er talentløs underholdning i lange, lige baner. Talentløsheden er imponerende. Man skulle tro, at det ville være umuligt at grave så dybt i talentløsheden, fordi bunden på et tidspunkt måtte være nået. Men tilsyneladende er talentløsheden på de danske public-service stationer bundløs. Tilmed har talentløsheden indgået et hæsligt ægteskab med kedsommeligheden, så selve omtalen af og reklamen for disse "underholdningsprogrammer" burde meldes til Forbrugerrådet som falsk varedeklaration. Det mageløse ægteskab mellem talentløsheden og kedsommeligheden avler desuden et afskyeligt barn. Dets navn er fordummelsen. Intet program af underholdende karakter hæver sig én sølle millimeter over talentløsheden, kedsommeligheden og fordummelsen - og endnu et vanskabt barn: pinligheden. Jeg tænker på disse evige amatørkonkurrencer med selvhøjtidelige dommere, hvor den danske befolkning i timevis spises af med den magreste kost, der findes. Og jeg tænker på den helt uforståelige brug af en talentløs komiker som Anders Lund Madsen og hans doktorbror, og jeg tænker på de utælleligt talløse genudsendelser. Modsætningens prøve: sport er sport og fylder meget. Sport er dog underholdende, vil jeg gerne indrømme, og den udøves af topprofessionelle spillere, der kan deres kram. Men alle disse amatører på tv, al denne ligegyldige small-talk (Michael Meyerheim, Jarl Friis-Mikkelsen etc), dette monstrøse fravær af komik og satire og - ikke mindst - dette totale fravær af seriøs underholdning med spændende mennesker, der har noget på hjerte og kan udtrykke sig, det er - weekend efter weekend - en national udstilling af en så omfattende kulturløshed, talentløshed, kedsommelighed og fordummelse, at man må gribe sig i barmen! Det svarer til at ville sende serie 4-fodbold i bedste sendetid i stedet for topfodbold. Jeg vælger altid svensk tv om fredagen! Man sender på SV1 og - lidt forskudt på NR1 - et fantastisk godt program, som er underholdende, begavet, satirisk og vedkommende. Det hedder "Skavlan" og bestyres af den norske vært Frederik Skavlan - et fund af en tv-vært. Han er charmerende, klog og velformuleret på flere sprog og ikke en selvironisk dumrian; han tager sine gæster alvorligt og kan tale med dem, uden at det skal geares op i et tempo af vittige grinagtigheder og tåbelige anekdoter, som åbenbart er dansk tv's foretrukne kommunikationsform, fordi det værste man vel kan forestille sig er, at der siges noget eftertænksomt. På dansk tv er der indført et strengt tankeforbud i alle underholdningsprogrammer, fordi underholdning og tankevirksomhed åbenbart udelukker hinanden. Det dummeste er det sjoveste og omvendt - det er formlen for underholdning i dansk tv. Forleden fredag havde Skavlan f. eks. Anna Wahlgrens datter, Felicia Feldt, i sit program til en meget fin samtale om at være datter af den berømte mor med ni børn. Man måtte beundre deres evne til at tale klart, følsomt og alvorligt om emnet. En sådan samtale ville være umulig i dansk tv. Et norsk komikerpar optrådte med meget morsomme, selvbestaltede undersøgelser om nordmænds holdninger til at ryge hash, gå til en prostitueret eller sige "jeg elsker dig" uden at mene det. Og Det svenske Akademis sekretær gennem mange år, Horace Engdahl, den litterære Nobelpris' talsmand, talte om forskellen mellem svenskere og tyskere og nordmænd (for den sags skyld) - morsomme og spændende betragtninger. Og ikke et ord om os danskere. Vi hører ligesom ikke med i det selskab, for på en eller anden måde befinder vi danskere os vel i en stadig regressionsproces tilbage til kravlestadiet for ikke at sige abestadiet (undskyld kære aber), hvad angår tv-underholdning. Der var en fremragende hollandsk fotograf med i programmet og en vidunderligt sød svensk sangerinde, Louise Hoffsten, der var udnævnt til æresdoktor ved et universitet, men alligevel led af et uddannelseskompleks, fordi hun aldrig var blevet færdig med nogen højere uddannelse, og i øvrigt var hårdt sygdomsplaget. Alt dette kunne man tale klogt og morsomt om på en helt uforkrampet måde og uden at skulle gasse sagen op med forskruet vid, fnisende vittigheder eller skabagtig selvironi. Jeg mener ikke, at niveauet for public-service tv i Danmark generelt er lavt. Men tv-underholdning er faldet så dramatisk i niveau de seneste mange år, at man må spørge, om DR og TV2 kan være det bekendt? Og en sammenligning med andre landes tv-underholdning afslører med al ønskelig tydelighed, at vi vist nok tror, at vi er meget morsomme og kolossalt underholdende og nej, hvor vi hujer af grin og klapper i poterne, men desværre er det kun pinlighed og kedsommelighed, vi får serveret hver eneste fredag og lørdag. Altså: se "Skavlan" i morgen fredag kl. 21.00 på SV1, hvis ikke De skal noget sjovere! Peter Michael Lauritzen er lektor ved Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, dr.phil. fra Københavns Universitet, formand for Vendsyssel litterære Selskab.