Hvor er landbrug?

En kommende Nationalpark Skagens Odde vil kunne præsentere en enestående natur og et unikt landskab. Hvor er så landbruget henne i debatten? lyder spørgsmålet.

”Hvorfor skal vi egentlig have en nationalpark?” er et spørgsmål, der ofte fremføres i en debat, der her i sommerperioden som så meget andet er gået lidt i stå. Den enestående natur med de store vidder, de smukke klitheder og de utroligt spændende afblæsningsflader er i forvejen omfattet af mange regulerende og beskyttende fredningsordninger, så kunne vi ikke bare fortsætte, som det er? Men det er nu ikke det, der er dagsordenen for projekt Nationalpark Skagens Odde. Det handler om en forstærket synliggørelse, en placering blandt andre unikke landskabsformer her i landet og en tilførsel af ressourcer til bevarelse og yderligere omsorg for det landskab, som vi alle her i Nordjylland med stolthed viser frem for tilrejsende gæster. Vi kan med interesse følge med i, hvad der er sket andre steder i vort smukke land, hvor man har fået udnævnelsen til nationalpark hentet hjem. Det er nemlig ikke en snuptagsordning, som man sådan lige kan søge om. Grundige arbejdsgrupper arbejder allerede nu intenst med forslag til Nationalpark Skagens Odde. En afgørende og skelsættende ting sker her til efteråret, når grænsedragningen skal fastsættes. Det er et nødvendigt og afgørende vigtigt punkt, som der først skal opnås enighed om, hvis man skal kunne forvente de høje myndigheders godkendelse. Ved et seminar for Nationalpark Skjern Å her i foråret udtrykte borgmester Torben Nørregård, Ringkøbing-Skjern Kommune: Lad mig straks slå fast, at der ikke i nationalparken er indlagt restriktioner mod intenst landbrug. Efterfølgende kom det også frem, at der var givet garantier over for landbruget. Det danske landbrug har gennem århundreder været præget af dygtige, selvstændige landmænd med god vilje og omsorg for naturen. Det er forståeligt, når landmænd standser op på vej mod en kommende nationalpark. Hvor mange styrende regler ligger der nu i dette nye begreb? Oven i de mange restriktioner, der allerede er blevet gældende i andre kombinationer. Generelt kan man stille spørgsmål ved, om landbrugsjord egentlig er foreneligt med nationalparker. Mange landmænd har over for undertegnede udtrykt, at det er det ikke. Men alt dette kan selvfølgelig ikke være til hinder for, at der vil kunne aftales frivillige ordninger. Det er bestemt ikke alle landbrug i et interesseområde for en kommende nationalpark, der i dag drives intensivt. Nogle landbrug har i dag karakter af, at de for så vidt sagtens kunne inddrages i større natursammenhænge uden erhvervsmæssig karakter. Der ligger en meget stor opgave hos den nedsatte afgrænsningsgruppe. Det må forventes, at netop denne gruppe skal kunne sammenfatte de holdninger, der kommer til udtryk hos de øvrige grupper. En konkret og yderst kontant koordinering. Undertegnede er med stor fornøjelse medlem af den kulturhistoriske gruppe. Det har frem til nu allerede været såvel lærerigt som inspirerende. Der er – også set fra et turismens synspunkt – udsigt til, at vi kan få givet omverdenen et meget spændende indblik i en enestående natur, som vi hele tiden kan glædes og begejstres over. Men det bør med, at vi også skal vise respekt over for det erhvervsliv, der er med til, at samfundet her på toppen af Danmark kan fungere.