Hvor er protester?

Storhertugen af Lilleputland var forleden inviteret på statsbesøg, som omfattede tur i karet og gallamiddag på Fredensborg, hvor han på Hendes Majestæt Dronningens - dvs. skatteborgernes - regning fik både vådt og tørt i selskab med såvel det kgl. som det politiske hierarki. Det våde var af prinsgemalens egen avl, så værtsfolkene skal ikke klandres for hverken ekstravagance eller ødselhed. Måske var det derfor, at den karnevalsklædte fyrste af dværgstaten, hvor bankfiduser og EU-pampere i det væsentligste bidrager til nationalproduktet og sikrer det storhertugelige spisestuebord cru bourgeois vin til sauerkrauten, blev knap så salonfæhig, som man burde kunne forvente. Måske var det netop på grund af den prinselige landvin, han vanærede værtinden på det groveste ved efter Hendes Majestæts elegante velkomst at holde en i alle henseender ret så træls og anstødelig propagandatale for det EU og den forfatningstraktat for en europæisk superstat, som han sikkert vidste, at værtinden var forhindret i at imødegå, uanset hvad hun måtte mene. Og så ringe er Chateauneuf de Henri's hjemmebryg nu heller ikke… Men hvor blev de politiske protester af? Folkebevægelsen mod EU? Pia Kjærsgaard og hendes flamberede løvehjerter? De Radikales voksende modstanderfraktion? Ja, selv repræsentanterne for Holger K. Nielsens slatne brigade med dens blegsotige skepticisme og halvhjertede reservation? Svaret fyger i efterårsvinden. Knud Christensen Fyrbakken 3, Hirtshals, kcfyrbakken@mail.tele.dk