EMNER

Hvor er respekten?

Åbent brev til folketingsmedlem Søren Espersen (DF): I foråret 1999 sad jeg i flyet fra New York.

Jeg sad midterste række og på min højre side. I vinduesrækken sad en mand med sin bærbare computer åben. Før landingen beder stewardessen manden om at slukke. Han siger ja, men så snart hun vender ham ryggen, åbner han computeren og tænder igen. Dette gentager sig flere gange, og jeg sidder og overværer episoden, og efterhånden bliver jeg både bange og irriteret. Bange fordi årsagen til, at han bliver bedt om at slukke vel er, at flyselskabet ikke vil risikere forstyrrelser fra computeren under landingen og dermed skabe unødig frygt. Irriteret, fordi denne mand åbenbart ikke har respekt for eget liv, men heller ikke medpassagerernes liv. Jeg kom i tanker om denne episode, fordi jeg læste citatet fra Information i NORDJYSKE Stiftstidende (2.5.), hvor du siger (citat): ”Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg siger, og hvordan jeg gør det. Jeg har altid kaldt en spade for en spade og en skovl for en skovl, og det vil jeg ikke lave om på af frygt for et terrorangreb på Danmark”, citat slut. Du giver udtryk for noget, der på samme måde gør mig bange og irriteret. Manden i flyet sidder i en position, hvor han kan udløse en katastrofe, som tager os alle med i købet, blot fordi han åbenbart mener, at det er hans ret at bruge computeren uanset den fare, han bringer alle i flyet i. Som jeg læser dit udsagn, mener du åbenbart, at du som folkevalgt har ret til at sætte både mig og resten af Danmarks befolkning i en katastrofesituation, blot fordi du mener, at du har ret til at udfordre terrorister, ja, du nævner endog et terrorangreb på Danmark. Det kan da godt være, at du som privatperson ikke har respekt for mit liv og måske heller ikke dit eget, men da du er folkevalgt, mener jeg, at du har pligt til at respektere alle danske liv og ikke unødigt bringe vores liv i fare, blot fordi du skal gøre opmærksom på din egen ”fandenivoldske” måde, at sige tingene på. Et veluddannet menneske, som du vel er, må da vide, at man kan sige sandheden uden samtidig at fornærme nogen og dermed skabe unødig ufred. Jeg tænker på, hvordan hele vores offentlige sektor skulle kunne fungere, hvis alle havde samme synspunkt som dig, at vi skal bare sige alt til hinanden uden at tage hensyn til, hvordan den anden part vil modtage det. Jeg går ud fra, at du forventer, at der er en modtager, når du sender et budskab af sted. Omtanke er et godt redskab, som jeg varmt kan anbefale. At vi lever i fred med hinanden i den korte tid, vi har at gøre med, uden absolut at søge krig og ufred er et fornemt mål at have for øje. Jeg synes også, at man skal sige, hvad man mener, men det kan godt gøres uden at provokere og fornærme og derved skaffe sig uvenner. Som folkevalgt og dermed repræsentant for Danmark også udadtil, mener jeg, at du har du en særlig pligt til at beskytte landet og ikke provokerer til ufred og dermed skabe fare for os alle. Er manden i flyet, der ikke ville respektere flyselskabets regler, mon dig, Søren Espersen?