Hvor er samlet plan?

Konsekvenserne er drastiske, og for den enkelte grundejer kan de føre til økonomisk ruin. Store værdier er på spil. Hvad kan den enkelte grundejer eller grupper af sommerhusejere gøre? De kan, hvad såvel enkeltpersoner som kystbeskyttelseslaug har gjort, søge Kystdirektoratet om tilladelse til kystbeskyttelse i henhold til kystbeskyttelseslovens regler. Kystdirektoratet vurderer sagen, måske endda positivt, men modtager indsigelser fra et flertal i Hjørring byråd og Danmarks Naturfredningsforening. "Melodien" er, at naturen skal gå sin gang. Underforstået: At tale naturens sag er at lade dele af kysten nedbryde, da det - alt taget i betragtning - anses for bedre end alternativet, der er kystbeskyttelse. Sommerhuse er ikke natur, hedder det, nej, men sommerhuse er værdier, sommer- og helårsboliger for mange mennesker, der har investeret i boligen i tillid til, at fornuften må sejre. Sejre fordi man - vi - ikke kunne forestille os, at stat og kommune med den ene hånd indirekte ville medvirke til at nedbryde kysten ved at finansiere Løkken mole, kystbeskyttelsen omkring Lønstrup by, Havnen i Hirtshals m.v., og med den anden hånd hindre de enkelte grundejere i at sikre den grund og det sommerhus, de har købt og betalt ejendomsskat til kommunen for. Løkken mole har haft indvirkning på kysten umiddelbart nordpå. Kystbeskyttelsen omkring Lønstrup by har haft indvirkning på kysten i Harrerenden og Nørlev. Hirtshals havn kan - hvad der planlægges undersøgt - have haft indvirkning på erosionen ved Kjul. Osv., osv. Vi har for en årrække siden købt sommerhusgrunde, som Hjørring Kommune havde givet tilladelse til udstykning af. Det giver vel en form for medansvar - eller? Selvfølgelig skal der ikke herske anarki vedr. kystbeskyttelse, men en samlet plan for Vestkysten må være et krav, så grundejeren ved, hvad han har at forholde sig til. Og kommunen må påtage sig et medansvar og ikke blot udtrykke medfølelse med grundejerne. Det er naturligvis sympatisk, at DN og Jørgen Bing (SF) udtrykker medfølelse med berørte grundejere. Det er bare ikke nok. Hovedargumentet er ikke tungt nok: Store naturværdier går ikke tabt, hvis f.eks. kysten syd for Lønstrup by kystsikres. Lønstrup Klint vil jo ikke gå til, men den vil i et markant langsommere tempo rykke tilbage. Vandrestien langs klinten vil kunne bevares og ikke - som nu - i en slingrekurs kurs dels følge klintkanten og dels ind i mellem udsatte, tomme sommerhuse. Hvis turisme betyder noget i det politiske spil om kystbeskyttelse eller ej, må dette punkt også tages med. Det handler om en unik naturværdi, en pragtfuld vandresti, som er ved at forsvinde i et uheldigt forløb. Vi er helt uenige i, at det er at stikke grundejerne syd for Lønstrup by (hvis sommerhuse formentlig har en større værdi end husene i byen) blår i øjnene at kystbeskytte. Vi er endda så sikre, at vi tilbyder at betale derfor! Det må vel være et ganske tungt argument. En artikel (22.1.) viser hvorledes man ved Vejlby Strand i Nordsjælland har sikret sig mod, at det er gået galt: Fast kystsikring med bølgebrydere og stensætninger - en metode, Kystdirektoratet tidligere har givet tilladelse til. Hvad med at acceptere denne løsning kombineret med, at grundejerne forpligter sig til sandfodring, så skræntfoden hvert år dækkes af sand? Kan det ikke være en løsning alle parter kan leve med? Selvfølgelig kombineret med en helhedsplan. Vi opfordrer Hjørring Byråd og især Kystdirektoratet til at samtænke kystsikring syd for Lønstrup med den planlagte og nødvendige renovering af nuværende kystbeskyttelse omkring Lønstrup by. NB: Vore sommerhuse ligger ca. 125 m fra kysten. Så vi er ikke aktuelt udsat for fare, men om en årrække kan vi blive det. Det vil vi gerne undgå, hvorfor vi efterlyser en samlet plan for nordjysk kystbeskyttelse.