EMNER

Hvor er sandhed og åbenhed?

Som daglig læser af NORDJYSKE Stiftstidende sætter jeg stor pris på bl.a. den daglige leder og den åbne debat med adgang for alle til debatspalterne...

...på trods af at jeg ofte er uenig med især de næsten daglige skribenter. Håber, at de lærer evnen til selvkritik. Efterhånden er jeg træt af regering og DF og deres tro på egen fuldkommenhed og ufejlbarlighed. Partierne præges af direkte eller indirekte usandheder, ens for alle tre partier. Lene Espersen: "Alle får skattelettelser ufinansieret", Usandt. Mig selv som eksempel (bemærk: er tilfreds, klarer det fint, årgang 1924, opvokset i 30'erne), sund og rask, bortset fra gangbesvær, med folkepensionistindtægt, som sidste år, så vidt jeg kan se, mister 557 kr. pr. måned. Ejendomsskatten er steget med 463 kr. Grundværdien er forhøjet. Vi har jo skattestop. Har nået samme sted siden 1967. Servicen ikke forbedret, tværtimod. Klarer mig fint, men kræver sandhed og åbenhed. Straks vil nok lyde; "Det er kommunernes ansvar". Fri mig for den floskel. Regeringen laver lovene, tildele kommunerne penge, retorikken fejler intet. Citat fra den jyske digter Anton Berntsen: "Æ præst er sikkert en grow gour mand, men hans præken fyldt så lidt i min spand". En fattigkone bad om en pot mælk til sine børn, fik i stedet en moralprædiken. N.B. Fri os for "pjatlove" om burka og niqab, som ikke er et problem p.t. Ligeledes tager jeg afstand fra Løkkes kritik af privat firma, det tillader sig at have egne synspunkter. Bland jer udenom. Det gælder også Pia K.

Forsiden