Hvor er socialdemokraters visioner?

FOLKESKOLE:I den seneste tid har den danske folkeskole været ude i noget af et stormvejr, især grundet de dårlige resultater i Pisa-undersøgelsen. Man skulle så tro, at alle er enige om, at der må gøres noget - men så kan man godt tro om igen. Socialdemokraterne siger nemlig nej til en række centrale tiltag, der skal forbedre den danske folkeskole. Venstre foreslår trin- og slutevalueringer af eleverne for at sikre et højt fagligt niveau - S siger nej! Venstre foreslår, at skolerne forpligtiges til at indføre klare regler for god opførsel - S siger nej! Og endelig ønsker Venstre at forbedre læreruddannelsen, så der bliver bedre chance for specialisering i enkeltfag og et opgør med enhedslæren, som betyder at alle lærere kan undervise alle klassetrin - S siger nej! Hvor er Socialdemokraternes visioner for den danske folkeskole? Venstre har en helt række konkrete bud, og er klar til at tage udfordringerne op!