Hvor er solidaritet?

Når man følger med i efterlønsdebatten, hører man gang på gang borgerlige partiers politikere tale om, at vi skal være solidariske! Det skulle disse politikere så vise, at de mener. De taler aldrig om, at deres egne pensioner og ben skal fjernes eller beskæres. Hvad ligner det, at en minister når han slutter, skal have en stor pension fra den dag han/hun slutter som minister?

Jeg husker engang, der var en ung minister der blev "fyret" som 34-årig, der blev skrevet, at han ville få pension resten af hans liv, samtidig kunne man senere læse, at han var blevet far til en søn, denne søn ville få 1000 pristalsregulerede kroner til sít 18. år, noget, som vel alle børn af ministre vel så kan få! Jeg læste for nylig, at Margrethe Vestager, når hun bliver 42 år, vil få pension resten af hendes liv. Hvorfor? hun er da vel stadig folketingsmedlem, og der får en stor løn! 0g hun er en af dem, der har råbt mest op om, at den almindelige underbetalte borger intet skal have! Jeg læste også, at når Lars Løkke bliver 62, vil han med nutidens penge, få 610.000 kr. om året i pension - selv om de, når de får at andet job, måske tjener styrtende af penge! Hvor meget mon han får, når han engang stopper som statsminister? Det er jo moderne, at afgåede ministre får et job i EU og så senere kan få pension derfra! Jeg hørte for nylig, at Ritt Bjerregaard får omkring 1,5 mio. om året i forskellige pensioner. Hvordan kan det dog gå til? Hvis en folkepensionist tjener penge ved siden af pensionen, vil han/hun blive sat ned i pension, hvis et vist beløb overskrides. Det gælder åbenbart ikke for afgående ministre og andre, der er ansat i samfundets øverste stillinger: Hvad har I da gjort af godt, siden I kan tillade jer at bevilge jer selv så mange penge, når I ikke engang mener, at de, der skaffer værdierne til samfundet, har fortjent at få de smuler, de nu kan få, sammenlignet med de enorme summer, I bevilger jer selv. Danmark er ikke et fattigt land i jeres øjne, når I tillader jer at give jer selv så store efterlønninger! Uanset hvordan man ser på det, så er det de almindelige håndværkerr og ufaglærte arbejdere, der skaffer landet de værdier, der er. De har arbejdet, mange gange fra 14-16-års alderen og så til de kan gå på efterløn. De har ikke efter den almindeloge skolegang gået i skole i yderligere 15 år og fået en høj uddannelse med SU, betalt af samfundet, for så at mene de har fortjent en i den almindelige arbejders øjne, enorm løn, for bagefter (måske) at blive forgyldt med store fratrædelsesgodtgørelser og pensioner, samtidig er det dem der er med til at bestemme at landet ikke har råd til at betale de beskedne pensioner og efterløn som den alm. arbejder har fortjent. Helt ærligt, hvordan kan i tillade jer det? Sæt pensionsalderen op til 80 år for politikere og andre højtuddannede, så har de måske til den tid betalt noget af det tilbage, de skylder samfundet!

Forsiden