Hvor er vi på vej hen?

1. november 2007 05:00

EGOISME: Hvad er det for en verden, vi lever i? Hvorfor er vi mennesker blevet så egoistiske? Er det måden at bruge det liv på, som vi nu en gang er blevet givet? Mange spørgsmål dukker frem, når jeg dag efter dag ser, oplever, høre om hvordan vi mennesker efterhånden opfører os. Jeg kan i hvert fald ikke sige, jeg er stolt af at høre til denne race. Menneskeheden tænker først og fremmest: Hvad er nu bedst for mig? Hvordan for jeg nu mest ud af det? Det er så skræmmende at opleve, hvordan vi betragter de ting, vi er så heldige at have omkring os, som en selvfølge. Behandler naturen som det passer os, mishandler dyrene, kasserer dem, hvis ikke lige de passer ind i vores planer alligevel, og dem som egentlig er de eneste berettiget til at være her. Vi skulle være de kloge, påstår vi jo, men hvorfor er alting så ved at gå i den forkerte retning? Det er vel egentlig ikke så mærkeligt, at den unge generation sommetider overreagerer og får lavet nogle ikke så heldige ting. Hvor er den solide grobund, om børn behøver for at vokse op til nogle fornuftige personer. Tiden til hinanden, respekten og omsorgen for hinanden. Vi lever efterhånden i en verden, hvor alt for meget går op i materialistiske ting, prestige og hvad nu naboen tænker. Hvorfor er det så vigtigt at have en ny bil i garagen, stor flot hus, båd, sommerhus osv. og helst mere end naboen har? Er det det, der er vigtigst for vores børn, eller er det mon ikke os selv igen? Hvis alle de ting skal koste vores tid, overskud, støtte og nærvær til vores børn (som vi vel og mærke selv har sat til verden for vores egen skyld) synes jeg nok, man bør tage sit liv op til revision. Vi har valget om, hvordan vi vil leve vores liv. Det har vores børn ikke. Vi skylder vores børn de bedste betingelser for et godt liv, og at de er godt rustet til at klare sig selv, når de flyver fra reden. Det er vores pligt, at de har vores kærlighed, støtte og troen på sig selv med i bagagen, men også lære dem at tage ansvar, vise hensyn og respektere andre. Man oplever desværre så mange episoder hele tiden, hvor folk har nok i sig selv. Bare i trafikken kører mange med den attitude, at her kommer jeg, og jeg har førsteret. Holder man tilbage for nogen eller lade nogen komme før én, bliver de næsten helt forskrækkede, for sådan plejer man jo ikke gør. Står man i kø og lader en gå foran, bliver de helt overrasket, men et smil dukker frem. At kan gøre et andet menneske glad ved kun at ofre et halv minut af sin egen tid, betyder jo ikke man når mindre den dag, men får i stedet en dejlig følelse frem, ved at få smilet frem hos en anden person. Og det koster så lidt!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...