Hvor er ydmyghed?

Regeringen er i gang med en liberal makeover af det danske velfærdssamfund, og den vil ikke siges imod. Derfor skulle debatten om favoriseringen af privathospitalerne brutalt lukkes ned, som Rigsrevisionen fik at mærke.

Sagen om favoriseringen af privathospitalerne viser, at regeringen har en bestemt ideologisk dagsorden: Det offentlige skal fylde mindre, mens det private skal bæres frem – gerne i guldstol. Man ønsker dog ikke en åben debat om denne dybe omformning af det danske velfærdssamfund. Den skal gennemføres uimodsagt – og for enhver pris. Det er blevet helt tydeligt med Løkke Rasmussens ageren i sagen om overbetalingen af privathospitalerne. Løkke sørgede som sundhedsminister for, at det offentlige betalte en ubegrundet høj pris for behandlinger i privat regi. Da Rigsrevisionen – som det er dens opgave og pligt – kritiserede dette, blev den beskyldt af Løkke m.fl. for at have en politisk dagsorden. Privatiseringsprojektet skal gennemføres koste hvad det vil - af både offentlige midler og demokratiske institutioners troværdighed. Nultolerancen over for kritik bringer regeringen på kollisionskurs med de institutioner, som netop skal være kritiske, da de neutralt skal kontrollere magtudøvelsen og kvalificere den demokratiske debat. Men beskyldningen mod Rigsrevisionen for at være politisk er i særklasse skruppelløst. For statsministeren mistænkeliggør dermed en institution, som er en central del af selve det parlamentariske system. Var Løkke kommet med saglige argumenter, havde det været fint. Rigsrevisionens konklusioner er ikke hævet over diskussion. Men statsministeren søgte ikke en åben diskussion, men derimod at lukke den ved at kalde Rigsrevisionen ”politisk”. Dermed valgte han at se stort på institutionens vigtighed for det danske demokrati. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal føre kontrol med regeringen og ministrenes embedsførelse, og er danskernes garanti mod magtmisbrug og ødselhed med borgernes penge. I sin tid tordnede Anders Fogh Rasmussen mod Socialdemokraternes ”magtfuldkommenhed” og sagde: ”Det vil være sundt for folkestyret at få en ny regering, som har en mere ydmyg holdning til magten.” I dag er det svært at skimte nogen ydmyghed overfor magten hos VKO. Måske et regeringsskifte ville være sundt?