Hirtshals

Hvor forkasteligt

ARLA:Det er ikke Arlas ret til at sige fra over for de 12 satiretegninger, der kan og skal kritiseres, men derimod den kampagne, hvor mejerikoncernen umisforståeligt udtrykker respekt for det saudiarabiske regimes værdier. Vel at mærke et diktatorisk styre, hvor alle andre religioner end islam er bandlyst, hvor kvinder konsekvent undertrykkes og den middelalderlige sharia er statens lovgrundlag. Arlas kampagne er kort sagt forkastelig! For resten forlyder det ifølge medierne, at en række muslimske grupper i Danmark nu anlægger en privat straffesag mod Carsten Juste og Flemming Rose fra Morgenavisen Jyllands-Posten. For egen regning vil jeg hilse retssagen velkommen, idet vi så forhåbentlig én gang for alle kan få slået fast, at ytringsfrihedens grænser ikke skal knæsættes efter tilfældige islamisters forgodtbefindende, men i dansk lovgivning og ved danske domstole! Niels V. Skipper PetersenNejstbrinken 105, Hirtshals skipperpetersen@stofanet.dk www.logbogen.blogspot.com