Hvor går grænsen for bryster?

I december gennemførte en gruppe kvinder en aktion, hvor de sprang topløse i vandet i DGI-svømmehallen i København. Aktionen nød stor mediebevågenhed, og selvom det er vanskeligt at sige, om den megen opmærksomhed i medierne skyldes det faktum, at bryster giver gode salgstal (bare spørg Ekstra Bladet), eller om medierne rent faktisk fandt de aktionerendes budskab interessant, gav den øjensynligt aktionsgruppen blod på tanden, for i sidste uge var de klar med endnu en happening.

Det var planen, at aktionsgruppen ville gennemføre en såkaldt amme-aktion på to københavnske cafeer for at sætte fokus på, at det på en række cafeer og restauranter ikke er tilladt af amme sit barn. Samme emne var i foråret til debat i mange medier. Her viste en undersøgelse blandt andet, at 35 procent af de adspurgte danskere finder det decideret uappetitligt, at der bliver ammet på restauranter og cafeer, og det er netop denne tendens aktionsgruppen vil gøre op med. Ligesom det var tilfældet med aktionen i DGI-svømmehallen, er målet med amme-aktionen at afpornograficere og afseksualisere bryster, så det at amme sit barn eller bade topløs ikke bliver opfattet som noget stødende eller seksuelt, men som noget helt naturligt. Som nævnt har spørgsmålet om amning på cafeer allerede skabt en del debat, og det samme gjorde badeaktionen i december. Det er blevet talt meget om blufærdighed og om at respektere folks grænser, men nu er det som bekendt sådan, at forskellige mennesker har forskellige grænser, så hvor er det egentlig grænsen går? Det kom der et bud på i et indlæg her på debatsiderne 21.12., hvor en kvindelig skribent i et kritisk læserbrev om aktionen skriver, at grænsen går ved det seksuelle. Det har hun muligvis ret i, men pointen med aktionen er jo blandt andet at udfordre disse grænser, så det bliver muligt for kvinder at amme deres børn og gå topløse i svømmehallen, uden at det skal opfattes som noget anstødeligt eller som en seksuel handling, der fremover vil gøre cafe- og svømmehalsbesøg til sexorgier. Hvis det kan lade sig gøre for mænd og kvinder at omgås hinanden topløse på stranden om sommeren, kan det formentlig også lade sig gøre, selvom det foregår i en svømmehal. Objektivt set kan man vel heller ikke påstå, at et kvindebryst i sig selv er hverken seksuelt eller frastødende, så når kvinder skal have badedragt på, mens mænd ikke skal, og når en stor del af den danske befolkning bliver frastødte af kvinder, der giver deres børn mad på en cafe, bunder det i konventioner, der knytter sig til nogle menneskers syn på kvindekroppen. Man kunne vælge at se det som et sundhedstegn, at nogle prøver at udfordre disse konventioner. Sidste uges café-happening blev for øvrigt udsat grundet kulden, så de københavnske cafegæster kan ånde lettet op og indtage deres cafe latte uden fare for at få et glimt af noget så uappetitligt og frastødende som et kvindebryst. [ Kasper Voldsgaard er 30 år og skribent for Kulturmagasinet Skopet. Har tidligere vundet medalje ved klubmesterskaberne i badminton i RKG. Læser culture and media studies på Aalborg Universitet.