EMNER

Hvor hårdt kan en strandkrabbe bide?

HIRTSHALS:Det spørgsmål og mange andre vil du kunne få svar på i påsken, når Nordsømuseet i Hirtshals sætter fokus på krebsdyr lige fra små rejer til de store hummere. Både de yngste og ældre nysgerrige sjæle kan få lov til at trykke en strandkrabbe i næven og mærke hvor stærk den i grunden er. Man kan se hummeren i øjnene og opleve rurerne samt de hvide skaller fra stenene ved havet. - I den første uge af april vil vi tage ud og trawle i havet nær Hirtshals, så vi kan fange nye krebsdyr til vores rørebassin, hvor alle kan får lov til at stikke hænderne i vandet og føle sig frem, siger Anders Østerby fra Skoletjenesten på Nordsømuseet. En maskine ved rørebassinet vil fortælle, hvor hårdt en strandkrabbe kan trykke med sine klosakse. Man kan også selv få målt, hvor stærkt ens eget håndtryk er, og dermed få svar på, hvem der er stærkest; krabben eller mennesket. I rørebassinet vil man få mere at vide om nogle af de krebsdyr, der findes i de danske farvande, og Nordsømuseets ansatte vil fortælle spændende historier om dyrene. Hummeren, der har klosakse som knibtange, er det største krebsdyr på Nordsømuseet. Men i de iskolde farvande i Barentshavet lever kongekrabber med fangarme og kløer på størrelse med menneskearme. I det små vil publikum få mulighed for at se rurerne folde sig ud med deres bittesmå fangarme, der sorterer mikroskopiske organismer fra havets vand. Næsten alle kender rudernes hvide skaller, der sidder fast på sten og moler, og som man kan skære sig på, når man om sommeren færdes i bare tæer ved kysterne. Man kan også møde eremitkrebsen, der har en blød bagkrop, som den beskytter ved at kravle ind i et tomt sneglehus. Endelig er der mulighed for at lede efter påskekyllinger, der er gemt i akvarierne.

Forsiden