Hvor kommer ideerne fra...

Jeg har verdens bedste nabo. Et hjertens godt menneske, som har været hårdt prøvet af tilværelsen, hvilket gør hende klog, og dertil laver hun fortræffelig mad, som hun gæstfrit inviterer til. Vi mødes ofte i skoven, og næsten hver gang spørger hun, om jeg er ude for at hente inspiration? Jeg trækker på skuldrene, slår det hen, svarer, at jeg går en forfriskende tur, ganske som hun selv. Men når jeg så går videre, tænker jeg gerne over begrebet inspiration. Inspiration er et stort ord, som man normalt forbeholder de virkeligt gudbenådede øjeblikke af universelt klarsyn. Ordet betyder i sin latinske grundform "indånde", dvs. man forestiller sig, at et højere væsen ånder sin umådelige indsigt på en jordisk person, som derved bliver "beåndet. - Vi andre dødelige må normalt klare os med de idéer, vi tilfældigt samler op på vejen. Forfattere og andre kunstnere bruger deres liv på at fortælle. På at beskrive og fortolke det at være et menneske og menneskers vilkår. Dette kan gøres mere eller mindre inspireret og beåndet, talentfuldt, eller blot brugbart, men det er ikke desto mindre det, det hele handler om. Vi er alle præget af vores eget livsforløb, af vores egne omgivelser, geografisk, historisk og menneskeligt. Medmindre vi tror på guddommelig indgriben, kan vi ikke fortælle historier, som vi ikke i en eller anden forstand besidder i os selv. Vi må hente råstoffet i vores eget indre. Men det betyder ikke, at vi ikke kan få idéer ude omkring. Det sker i stort omfang, men de historier, jeg samler ude, er ofte historier, som jeg, uden at vide det, har ledt efter i forvejen. Historier, der passer i et mønster, som allerede er ved at danne sig. Og så er der selvfølgelig alle de historier, som bare er gode, og som taler til fantasien. Uden at man helt ved, hvad man skal bruge dem til, kan man ikke lade være med at digte videre. Hvad mener du f.eks. om denne: - På en vens arbejdsplads var der en sød, midaldrende rengøringskone, som hver dag omhyggeligt passede sit arbejde. Igennem et års tid medbragte hun i sin kittellomme tegninger til et nyt køkken, som et firma havde lavet for hende efter hendes egne mål og ønsker. Hvis min ven havde tid, tog hun tegningerne frem, når de mødtes på gangen, og hun udpegede den indbyggede ovn, hjørnekarrusellen til gryder, og de smarte hængsler og beslag. Disse små samtaler om det nye køkken fik hendes øjne til at lyse, og kinderne blussede. Efterhånden ebbede samtalerne dog ud, der var ingen krøllede, slidte tegninger i kittellommen, og min ven spurgte, hvordan det gik med køkkenet? Beskæmmet svarede rengøringskonen, at det alligevel ikke blev til noget; hendes mand havde sagt, at det var for dyrt. Min ven blev dybt berørt, da han hørte, at den største glæde i hendes liv var blevet hende nægtet, så han startede en indsamling, og da arbejdspladsen var stor, lykkedes det dem på under et halvt år at skaffe de nødvendige 65.000 kr., så konen kunne få sit højt ønskede køkken! Eller denne: - En familie med tre halvstore børn har et sjældent besøg af onkel Søren. Den yngste datter er nykonfirmeret, og hun betror sin onkel, at hun vil bruge næsten alle sine konfirmationspenge på en ny mobiltelefon med alle de smarteste funktioner, såsom indbygget kamera, farveskærm, Tri-Band Wap, og hvad det nu hedder alt sammen, til omkring 5500 kr. Onkel Søren, som er en både rar og driftig mand, slår ud med armene og siger, at sådan én kan han skaffe gennem sine mange forbindelser til indkøbsprisen på 1200 kr. Pigen bliver naturligvis lykkelig og afgiver straks sin bestilling. En uge efter ankommer telefonen pr. post, men den gode onkel Søren havde glemt at tage prismærket fra Fona af: 5499 kr. Hans åbenmundethed og trang til at imponere med sine forbindelser havde kostet ham 4299 kr.! Begge historier har jeg hørt for nylig, men slutningen har jeg selv tilføjet. Måske består inspiration i virkeligheden blot i, at man ikke kan lade være med at digte videre på de historier, man falder over? Digte videre, sætte dem ind i en sammenhæng og afslutte dem.