Hvor langt går Obama

Blot få timer efter, at han havde aflagt ed med hånden på Abraham Lincolns gamle bibel, tog USA's nye præsident Barack Obama det første af sandsynligvis mange opgør med sin forgænger George W. Bush' politik. Den første markering sigtede ikke mod den økonomiske verdenskrise, men mod et af verdens mest bizarre "fængsler": Obama har sat 21 retssager mod terrormistænke på Guantanamo-basen i bero i foreløbig 120 dage. Dermed opfyldte han et af valgkampens mange løfter, og som han sagde i indsættelsestalen: "Når det gælder vores fælles forsvar, anerkender vi ikke den forfejlede antagelse, at vi skal vælge mellem vores sikkerhed og vores idealer." Den amerikanske Guantanamo-base har i årevis været omdannet til fangelejr for en stribe terrormistænkte. Basen ligger på Cuba, men fangelejren ligger i et juridisk ingenmandsland, fordi daværende præsident George W. Bush og hans medarbejdere opfandt udtrykket "illegale kombattanter", som ganske fikst placerede fangerne uden for international lov og ret. Og der har de så siddet og gloet siden. Måske er de - eller i hvert fald nogle af dem - terrorister. Men det har aldrig været efterprøvet. De er anklaget, men de har ingen forsvarer, og de har næppe set skyggen af en dommer. Og det har den tidligere amerikanske regering ikke haft problemer med. Det har derimod det meste af resten af verden - ikke mindst, fordi en af de helt afgørende forskelle på demokratiet og diktaturet er og skal være, at demokratiet bygger på retsstaten, og at demokratiet derfor bruger andre, retsbårne metoder til at bekæmpe diktaturer og terrorister med. Hvor langt vil den nye præsident gå, når han ikke vil vælge mellem sikkerhed og idealer. Er han i yderste konsekvens parat til at retsforfølge Bush og dennes vicepræsident Dick Cheney, som offentligt har sagt, at de sanktionerede ulovlige afhøringsmetoder på Guantanamo? Og er det dét, han mener, han opfordrer til "at børste støvet af os og igen tage fat på arbejdet med at genrejse USA"?