Arbejdspladser

Hvor langt skal vi gå?

3F gennemførte (5.9.) besøg på godt 700 byggepladser landet over for at få et overblik over aktivitetsniveauet, og hvilke vilkår udenlandske bygningsarbejdere arbejder på i Danmark.

Dansk Byggeri satte samme dag fokus på Arbejdstilsynets og SKATs muligheder for at sikre, at der ikke er unfair konkurrence fra virksomheder, som ikke efterlever de danske arbejdsmiljøregler eller snyder med moms og skat. Kampagnen har fået forskellige politiske partier og forbund til at stille krav om en række tiltag for at komme såkaldt løn-dumpning og social dumpning til livs. Men mon ikke vi lige skal vende skråen og tænke os godt om, inden vi skyder os selv i foden. Ser man hen over rækken af forslag, som bliver bragt til torvs, så dukker der minder op om totalitære stater og planøkonomi, som vi alle sammen for ikke så lang tid siden klappede over forsvandt, da østblokken overgav sig til det frie marked. Tag f.eks. forslaget om, at såkaldte "arme- og ben"-virksomheder skal gøres ulovlige. Her skal man huske, at det er fuldstændig legalt at etablere sig som en selvstændigt enkeltmandsvirksomhed og sælge sin ydelse til den pris, man nu kan få for den. Tusindvis af håndværkere arbejder som selvstændige enkeltmandsvirksomheder på helt lovlig vis, så hvorfor skal man kriminalisere dem eller bestemme, hvad de skal tage for deres arbejde. Her bør vi holde fast på, at vi går ind for markedsøkonomi og, at ingen myndighed eller fagforening skal bestemme, hvilken pris en selvstændig erhvervsdrivende skal tage for sine ydelser. Det gjorde man i de gamle østlande, og resultatet blev også derefter. Fagforeningen stiller også krav om at få adgang til alle arbejdspladser for at kunne tjekke, om løn og arbejdsvilkår er i overensstemmelse med overenskomsten. Mig bekendt har vi organisationsfrihed her i landet, og det må være enhver frit selv at bestemme, om man vil arbejde under en overenskomst eller ej, samt selv at bestemme, hvem der skal have adgang til at kontrollere ens løn og arbejdsvilkår. Vi skal naturligvis sikre, at myndighederne i dette land med rimelighed kan kontrollere, at alle overholder landets love og regler, men så længe vi fastholder den danske arbejdsmarkedsmodel, så er det ikke myndighederne rolle at kontrollere eller sikre løn og ansættelsesforhold i henhold til de danske overenskomster. Det er en opgave som arbejdsmarkeds parter selv må og skal kunne klare. Løn og ansættelsesforhold bliver alligevel i sidste ende bestemt af markedsvilkårene og da den danske økonomi er dybt implementeret i den europæiske, for ikke at sige den globale økonomi, så er der kun en vej til at sikre danske arbejdspladser: det er at tilpasse vores løn- og arbejdsvilkår, så de tjenesteydelser og varer, vi vil sælge, forbliver konkurrencedygtige. Det gør vi hverken ved at indføre gamle planøkonomiske principper eller ved at forsøge på at hegne Danmark ind, tværtimod.