EMNER

Hvor meget er særeje værd?

Særeje kan også opstå i forbindelse med arv

?Jeg vil gerne spørge om følgende angående særeje på et hus, som en pige blev givet af hendes forældre og bedsteforældre. De har forlangt fuldstændigt særeje. Det blev godkendt, da hun blev gift. 10 år efter blev der optaget et lån til en udvidelse, som de begge underskrev. Hæfter ejeren alene for dette lån? Har ægtefællen til ejeren noget som helst krav vedrørende huset? Kan myndigheder eller en eventuel retssag umyndiggøre dette fuldstændige særeje som familie og gavemodtager ønskede mange år tidligere? I så fald er særeje intet værd. !Særeje kan opstå ved, at det er en betingelse for at modtage en gave. Særejebestemmelsen findes i så fald typisk i et gavebrev. Særeje kan også opstå i forbindelse med arv. I så findes bestemmelsen i et testamente. Endelig kan særejet opstå i forbindelse med oprettelse af ægtepagt, som er en aftale mellem to ægtefæller. Denne aftale kan naturligvis laves om ved, at der indgås en ny ægtepagt. Særeje bestemt af andre (gavegiver eller arvelader) kan derimod ikke ændres, med mindre andet fremgår af særejebestemmelsen. Det er også en fortolkning af denne bestemmelse, der indebærer, at der er tale om fuldstændigt særeje eller om skilsmissesæreje (eller eventuelt en kombination af disse to begreber). Afgrænsningen af særeje har alene betydning i forbindelse med skifte. Det kan være skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse eller i forbindelse med død. Hvis særejet ikke eksisterer på skiftetidspunktet, er der ikke noget særeje. Den, der har midler som særeje, kan således "forære" sig ud af problemet (hvis det opleves som et problem, at andre har tænkt på den ene ægtefælles fremtid). Hvis huset sælges, og midlerne anvendes til køb af andet hus, vil særejebestemmelsen typisk følge med. I ægteskaber med blandet formueordning, bør man således følge pengestrømmene. Det gøres nemmest ved at lave en oversigt over formuen fordelt på særeje og formuefællesskab hvert år pr. 31. december. Det er en forholdsvis nem foranstaltning, når papirerne alligevel er fremme for at lave selvangivelse. Oversigten bør underskrives af begge ægtefæller. Hvis særejet er blevet forøget med fællesejemidler, kan den forurettede i en skiftesituation være berettiget til et vederlagskrav. Det kan være tilfældet, hvis huset er blevet forbedret med midler, der stammede fra en opsparing. Har manden optaget lån til forbedring, kan der være tale om et pengekrav mod hustruen. Det er måske denne situation, der er tale om her. Det afhænger dog noget af, hvorledes lånet er afviklet. Er der tale om fælles økonomi, der er tilrettelagt sådan, at den ene (typisk manden) betaler terminsudgifterne, og den anden betaler "alt det løse", vil den forurettede typisk ikke kunne rejse et krav. I hvert fald ikke, hvis ejeren rent faktisk var i stand til af egne indtægter at sidde i huset. Det er formentlig denne situation, der er tale om her (om end med omvendt fortegn). Hvis manden har underskrevet på lånedokumentet, hæfter han for betalingen overfor banken. Det får betydning, hvis manden rent faktisk kommer til at betale lånet. Gør han ikke, vil manden ikke have noget krav mod hustruen. Manden bør i forbindelse med et skifte naturligvis sikre, at han frigøres for gældsforpligtelsen.