Hvor meget skal man acceptere, når ens børn går på Klim Friskole?

Vi har nu haft vores børn til at gå på Klim Friskole i ca. 15 år og været tilfredse med skolen og dens miljø. Ppå det sidste har vi oplevet begivenheder, som har givet stof til en del eftertanke.

Hel konkret er der sket det, at 12. juni 2008 inden middag blev min yngste datter bortvist fra skolen. Hun kom hjem og ringede til mig og fortalte, at hun nu var bortvist fra skolen. Jeg kontaktede straks herefter skoleleder Kristen Kristensen, som imidlertid ikke havde tid til at give en forklaring, da han spillede rundbold med nogle elever. Samme aften oplyste han telefonisk, at det var en sag mellem ham og min datter! Hun kunne komme til et møde med ham i starten af næste uge, hvis hun fortsat ønskede at gå på skolen. Jeg kunne ikke få oplyst, hvad der skulle diskuteres, og hvorfor det var nødvendigt med et møde. Jeg blev tydeligt gjort opmærksom på, at det var mellem de to og ikke andre. Men min datter var kørt så langt ned psykisk efter bortvisningen, at hun ikke var i stand til at møde. Og en meget lang weekend med gråd må siges at være rigeligt bevis. Bagefter hørte vi ikke én lyd fra skolen. Jeg sendte herefter en e-mail til bestyrelsesformand Helle Røge Sørensen. Jeg ønskede bestyrelsens hjælp til at finde hoved og hale på, hvad grunden til min datters bortvisning var. Hun var ikke selv i stand til at give et brugbart og forståeligt svar på, hvad der var foregået. Der kom intet svar før sommerferien. Efter sommerferien blev kommunikationen med formanden genoptaget og en serie uddybende spørgsmål stillet. Men indtil nu er der ikke kommet én eneste forklaring eller begrundelse for, hvorfor min datter blev bortvist. Til gengæld er der blevet anvendt et af de mest lede trick, der findes: "Hvis I ikke dropper emnet, bliver jeres yngste søn bortvist." Grimmere afpresningskneb findes ikke. Hvis vi ikke ville acceptere, at skolelederen og den forældrevalgte bestyrelse ikke vil forklare, hvorfor min datter blev bortvist og udelukket fra sin skolegangs afslutning, ville min yngste søn miste sin skole, sin skoleklasse, sin hverdag, sine legekammerater. 1. december 2008 var der et bestyrelsesmøde på Klim Friskole, hvor jeg blev inviteret til en "snak". Dog ville den omtalte begivenhed ikke være til debat. I stedet skulle det tilsyneladende besluttes, om min familie var til skade for skolen, og om min yngste søn, som følge af min interesse i min datters bortvisning, også skulle bortvises. I lyset af de erfaringer min datter har høstet, har det dermed været nødvendigt at overflytte min søn til en anden skole med øjeblikkelig virkning. Jeg ville simpelthen ikke risikere, at han dagen efter bestyrelsesmødet blev mødt med et defaktum: Du er bortvist, ring hjem så dine forældre kan hente dig eller vent på næste skolebus. Jeg ser ikke grund til at lægge skjul på, at den behandling af min datter er ond, grusom og nedrig. Og det er gjort mod et barn, som ikke er i stand til at forsvare sig mod denne type angreb. Og forsøgene på at sløre det er kujonagtigt. Det er ikke en værdig afslutning på mine børns skolegang på Klim Friskole. Spørgsmål til den forældrevalgte bestyrelse for Klim Friskole: Hvorfor blev min datter bortvist? Af Arthur Nielsen, Vesterfælled Vej 14, 9690 Fjerritslev Klim Friskoles bestyrelse er blevet forelagt kritikken i læserbrevet, men ønsker ikke at udtale sig i en personsag. Bestyrelsen gør dog opmærksom på, at den har fuld tillid til friskolens ledelse.