Hvor mon den er - den røde tråd

Paradoks at kommunen beskærer foreningslivet, i en tid, hvor medlemmerne siver og uroen blandt unge eskalerer, siger FUF-formand

Hans Christensen
FUF-formand Henrik Carlsen - har svært ved at få øje på den røde tråd i kommunens tilskudspolitik over for foreningslivet. Arkivfoto Kim Dahl Hansen
Frederikshavn 18. september 2016 16:01

FREDERIKSHAVN: Konsekvenserne af 10 år med nedskæringer af kommunens forenings- og fritidsliv viser sig nu i form af øget kriminalitet og uro blandt unge.

Samtidig tager langt færre børn og unge del i foreningslivets tilbud om idræt og spejderliv.

- Derfor virker det paradoksalt, at kommunen nu lægger op til at spare yderligere 1,3 millioner kroner på foreningslivet, samtidig med, at man tilfører familieafdelingen 34 mio. kr. og B&U 10 mio. kr.

Det siger Henrik Carlsen, formand for foreningslivets paraplyorganisation Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF).

- Bunden er nået

- Det er altså svært at se den røde tråd i det, der sker for øjeblikket.

- På foreningsområdet kan få penge være med til at gøre en stor forskel, men siden kommunesammenlægningen har foreningsområdet været udsat for konstante nedskæringer.

- Resultaterne ses på gaden, og nu må bunden være nået. Pengene til foreningslivet kommer mange gange igen, og det er den absolut billigste kriminalpræventive indsats, der overhovedet kan gøres, siger FUF-formanden.

Medlemstallet falder i en lang række foreninger, og tilbagegangen kan ikke alene forklares med det faldende børnetal, mener FUF.

Fusioner og lukninger

- Det er selvfølgelig en kombination. Idrætsgrene som tennis og badminton mister medlemmer. Spejdergrupper lukker eller fusionerer.

- Jerup IF er slået sammen med Aalbæk IF, og mange idrætsforeninger må lave fælles ungdomshold for overhovedet at kunne stille hold, siger Henrik Carlsen, der mener kommunen burde satse offensivt og investere i en ny stilling som foreningskonsulent.

- Når man nu vil omplacere penge for at løfte indsatsen for børn og unge, så må det da være på sin plads, at netop det sted, hvor pengene når længst ud til brugerne - at dette område i det mindste ikke reduceres, siger Henrik Carlsen - der håber, at de lytter, de politikere, som i disse dage lægger kommunens budget for 2017.

Tema: ØKONOMI I FREDERIKSHAVN

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...