Hvor skal gylle hen?

I NORDJYSKE Stiftstidende mandag 12.1. kunne jeg bl.a. læse følgende overskrifter: ”Jyske Ås bliver gylleland”, ”Åsen Teater drukner i gyllelugt”.

Disse overskrifter kan selvfølgelig bringe sindene i kog hos alle læsere. Det er imidlertid ikke overskrifterne, der forarger undertegnede, men indholdet i artiklerne. Jeg er ganske vist ikke hverken professor eller teaterdirektør, men har i mange år været afdelingsleder i økonomiafdelingen i Aalborg ved landboforeningen Agri Nord og har dermed også et indgående kendskab til landbrugsproduktion, miljøregler og mange andre lovreguleringer der gælder indenfor dansk landbrug. Under overskriften "Jyske Ås bliver gylleland" udtaler professor Esben Munk Sørensen, at ved at fjerne jord fra det sted, der skal bygges, og til et andet sted i landskabet, ændrer det landskabet. Det er da muligt, det ændrer landskabet, men så må man finde en løsning på dette problem, det er dog vanskeligt at se, hvad det lige har med ”gylleland” at gøre. Nogen vil måske sige, det kommer ind under begrebet journalistisk frihed. Jeg vil tillade mig at kalde det unuanceret fremstilling og mangel på journalistisk etik. Inde i avisen på side 9 finder vi overskriften "Åsen Teater drukner i gyllelugt", og man fortsætter med ”Lugtedøden: 21 år gammel kulturinstitution kan lide døden på grund af en ny ildelugtende nabo”. Hvorvidt det er samarbejdet med kaospiloterne, der har bevirket, at der er kommet kaos i fremstillingen eller det er manglende viden om de faktiske forhold, skal være usagt. Men har NORDJYSKE gennemgået grundlaget for miljøgodkendelsen, herunder ammoniakfordampning, udledninger i forhold til vandmiljø, lugtgener m. m.? Det tror jeg næppe, for så kan jeg ikke forestille mig, man vil udtale sig på denne måde. Undertegnede har ikke været involveret i sagen og kender den kun fra pressen, hvorfor jeg her udtaler mig generelt ud fra kendskabet til lignende sager og ud fra kendskabet til de miljøregler folketinget har vedtaget. Dansk landbrug ofrer mange ressourcer på forskning indenfor forbedring af miljø, arbejdsforhold og bedre dyrevelfærd. Inden kommunen giver en miljøgodkendelse, er der lavet beregninger der sikrer, at miljø, natur og naboer ikke påvirkes væsentligt. Med de teknologiske fremskridt der er sket sammenholdt med vedtagne lovreguleringer ser vi ofte at selv en større udvidelse af en produktion medfører et bedre miljø. Der kan bl.a. her nævnes overdækning af gyllebeholdere, bedre udsugning, nedfældning af gylle, flere efterafgrøder og mindre nitrat- og fosforudvaskning i følsomme områder. Hertil kommer de andre positive effekter af modernisering af landbrug nemlig bedre arbejdsmiljø, dyrevelfærd og arbejdspladser i følgeerhvervene hos entreprenører, elektrikere mv., samt for alle de der arbejder på slagterier og mejerier. De positive og nødvendige effekter af udvidelsen skal man ikke glemme, når tingene skal afvejes i samfundet. I lignende sager har jeg tidligere været med til at arrangere en dialog mellem parterne, og dermed bringe diverse misforståelser af vejen samt tilføre parterne den fornødne viden til at kunne udtale sig på et korrekt grundlag. I en del tilfælde er det oven i købet endt med en god dialog mellem parterne og gode ideer fra begge sider, herunder eksempelvis beplantning omkring anlæg m.m., således at det naturligt falder ind i landskabet. Afslutningsvis vil jeg gerne stille NORDJYSKE et spørgsmål: Har man undersøgt, hvor gyllen iflg. miljøgodkendelsen skal udbringes? Som sagt kender jeg ikke sagen, men logisk tankegang og sund fornuft siger mig, at gyllen eller noget af den, iflg. miljøgodkendelsen, muligvis skal transporteres til et andet og mindre miljøfølsomt område. En anden mulighed kunne være, at gyllen på en eller anden forarbejdes inden udbringning. Jeg kan selvfølgelig godt se, at såfremt dette er tilfældet, falder hele artiklen, inkl. overskrifter til jorden. Såfremt NORDJYSKE er interesseret i en dialog, stiller undertegnede gerne op.